Ugens debatemne 2011

Tilbage

julestemning i Bies Gård, Hobro

Uge 50: torsdag den 15. december 2011

Emne: julestemning

Der var i saunaen en snakken og summen lidt ud over det normale. Ja, man kan vist godt sige det sådan, at det ikke var let at få ørenlyd. Flere forsøge at fremkomme med bemærkninger og udtalelser, der da ganske givet indeholdt, måske ikke det helt store, men alligevel, der kunne godt have været noget imellem, som hele forsamlingen kunne have haft glæde af. Det må så stå hen i det uvisse, for det bliver meget vanskeligt at gengive bare lidt af, hvad der blev sagt.

På et tidspunkt var der dog et medlem, der fik fremstammet, at hele stemningen måske skyldtes, at folk var ved at komme i julestemning. Det fik tilsyneladende lagt en dæmper på de livlige diskussioner, for pludselig ændrede samtalerne sig til at omhandle julen og herunder vel også, hvordan det var at være i julestemning.

Sjovt nok var vi pludselig tilbage i tiden, og der var næsten ingen grænser for, hvor mange beretninger, der nu blev fremlagt. De fleste, for ikke at sige alle, havde oplevet juletiden som en tid, hvor der havde været livlig aktivitet i de forskellige hjem. En del havde haft deres barndom på landet, og her var det selvfølgelig ganske naturligt, at der blev snakket om, hvordan julegrisen blev slagtet, og hvordan man som dreng skulle røre i spanden, når blodet løb ud af grisen. Der skulle røres hele tiden, idet der ikke måtte forekomme klumper. Beretningerne var så levende, at man næsten fik lyst til at spise blodpølse.

Langt de fleste beretninger handlede på en eller anden måde næsten udelukkende om mad, og her skinnede det tydeligt frem, at på dette område, var der rigtig mange egnsretter. Det vil blive alt for omfattende her at beskrive de forskellige retter, men hvis ikke saunaklubben havde haft deres julefrokost, så var det da lige før, man fik lyst til at lave en frokost, der indeholdt de forskellige egnsretter. Det ville vist blive en frokost, der ville gå over i historien.

Der var også røster fremme, om man kunne blive for gammel til at komme i julestemning, om man nu ikke mere opfattede det hele som ræs og alt for overfladisk. Det er jo ret indlysende, at de handlende vil gøre alt for at overbevise befolkning om, at i denne søde juletid, da skal der ikke spares på gaver til sine kære.

Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, og så mødes vi igen torsdag den 5. januar i det nye år.

Husk nu - der er ikke svømning torsdag den 22. december

nu er det snart jul- også i Hobro

Uge 49: torsdag den 8. december 2011 

Emne: i forbifarten

Hvad er det i grunden man ser og hører, når man bare går rundt i gågaden eller andre steder, hvor man nu befinder sig. Det er måske ikke sådan noget, man tænker særlig meget på, og det er vel også ret hurtigt ude af ens bevidsthed. Snakken i saunaen var da også præget af, at man, uden på nogen måde at være nysgerrig, hørte de mest utrolige ting. Nu skal det nok straks slås fast, at ens intellekt absolut ikke nødvendigvis bliver forringet, hvis man ikke helt fik fat i, hvad for guldkorn, der blev spredt ud.

De fleste af de oplevelser, der blev gengivet, var oplevelser, der kaldte humoren frem. Et medlem havde således for ganske kort siden passeret to mænd, der ret højlydt diskuterede i gågaden. Den ene havde således nærmest råbt til den anden, at det da også var for galt, at samfundet ikke gav større tilskud til høreapparater, hvilket måtte gentages et par gange, da modtagere tilsyneladende også havde brug for høreapparater. Inden vores medlem havde passeret stedet, havde han dog bemærket, at de to absolut ikke havde tillid til hverken regering, folketing eller anden form for øvrighed.

Selv oplevede jeg også en diskussion mellem to personer en sen aften, hvor jeg opholdt mig på Aarhus jernbanestations venteværelse. Mens jeg sad der, kom de to personer ind. Det skal lige tilføjes, at de begge gav udseende af at tilhøre gruppen af hjemløse. De havde tydeligvis slukket tørsten lidt rigeligt, men de generede absolut ikke andre i ventesalen. Deres diskussion drejede sig en hel del om en kaffestue, hvor de ikke kunne komme ind efter kl. 22. Selv om deres udseende ikke i sig selv gav anledning til at tro, at det mest var kaffestuerne, som de besøgte, var det trods alt det, som de diskuterede. Nu udviklede samtalen sig efterhånden til personangreb mod formentlig personer, der på en eller anden måde, havde noget med kaffestuerne i Aarhus at gøre. Intet tydede på, at disse personer kunne forvente støtte fra de to, ved næste byrådsvalg. Da man efterhånden formentlig var kommet igennem hele personregistret, udbrød den ene, at det hele også begyndte at gå skævt, da Anker Jørgensen kom til at stå for rigets ve og vel. De forlod ventesalen i god ro og orden, men stadig diskuterende kaffestuens åbningstid.

Der kommer mange hændelser frem, når man sådan kommer til at tænke over, hvad man oplever, når man går rundt. Et medlem gav udtryk for, at når man passerede ældre mennesker, ja, så kunne man næsten være sikker på, at de på et eller andet tidspunkt diskuterede sygdom, og her kunne det godt virke, som om man helst skulle være et hestehoved foran den anden.

Tænk over, næste gang du går på gaden, hvad det er for oplevelser, du kommer ud for. Der bliver rigelig stof til endnu en diskussion

det skulle nu heller ikke være nødvendigt med slips, bare fordi der er julefrokost

præsidenten har et lille møde med værten

Uge 48: torsdag den 1. december 2011

Emne: hukommelsesforstyrrelser

Glemsomhed, eller skal vi ikke kalde det hukommelsesforstyrrelser, er vel noget, vi alle kommer ud for, og derfor er det da et ganske naturligt emne at tage op i en forsamling, der måske er kommet op i en alder, hvor glemsomhed er mere udpræget end hos en yngre generation. Samtalen opstod i forbindelse med, at et medlem ville berette om et eller andet, hvad dette var, at han ville berige andre med, må stå hen i det uvisse, idet beretningen gik tabt, da der hos vores medlem pludselig indtraf en hukommelsesforstyrrelse. Andre medlemmer forsøgte på bedste måde at få sporet ind på, hvad der eventuelt kunne være tale om, men trods mange, velkvalificerede forslag, lykkedes dette dog ikke. Øvrige medlemmer har dog ikke helt mistet håbet om, at beretningen på et eller andet tidspunkt bliver videreformidlet, idet eksperter har foretaget forskellige undersøgelser, der viser, at et sådant svigt i hukommelsen, ikke er ensbetydende med, at de formentlige guldkorn er gået tabt, da det, uden al tvivl på et eller andet tidspunkt vil vende tilbage. Nu ventes der så spændt på, om dette også vil lykkedes i dette her tilfælde. Hvem ved, måske engang efter nytår.

Det gav faktisk anledning om mange beretninger om hukommelsessvigt. Der var et medlem, der gav en længere beskrivelse om, hvordan han i et tilfælde helt havde glemt, at han i en nødsituation havde lånt nogle penge af en bekendt. Dette gav diskussionen en helt ny drejning, idet samtalen nu kom ind på, at det var godt at have venner, der var parat til at hjælpe til, når der var brug for det. Der var dog ikke noget, der tydede på, at der var nogen i saunaen, der var parat til at drive udlånsvirksomhed. Men tilbage til vores medlem, der havde lånt penge, så var det pludselig gået op for ham, da han tilfældigt mødte vennen, som han havde lånt penge af. Nu ville han da så, på et senere tidspunkt se at få det skyldige beløb betalt tilbage.

Andre former for hukommelsessvigt gik nok mest på det hjemlige. Mange kunne berette om ægtefæller, der vel nok i mange tilfælde pålagde en lidt for mange opgaver på en gang, og nu kunne det godt være vanskeligt at opfylde alle disse opgaver. Man kunne vel også vente lidt mere forståelse fra ægtefællens side, idet opgaver udover to, let kunne medføre hukommelsessvigt..

Alle har nok været udsat for, at man går fra et lokale til et andet for at hente noget, og når man så kommer frem, ja, så står man der, for hvad var det nu man gik efter. Men nu er der ingen grund til at tage dette så tungt, for nye undersøgelser har vist, at bare det man går gennem en dør, er nok til, at hukommelsen svækkes.

Så ved næste planlægning i forbindelse med indretning af huset, så skal du først og fremmest tænke på, at stort set alt skal være i et rum. Der skal overhovedet ikke være døre. Du skal kunne gå frit omkring, så skulle problemet med hukommelse være løst

julen nærmer sig - også i Hobro

Uge 47: torsdag den 24. november 2011

Emne: små sko

Nu kan det måske godt lyde, som om der her på denne side skal til at reklameres lidt for erhvervslivet, men det absolut ikke tilfældet. Ikke fordi erhvervslivet ikke har saunaklubbens bevågenhed, slet ikke, men emnet henholder sig hverken til fabrikker, hvor der produceres sko eller til forretninger, hvor der sælger sko, nej, emnet er udelukkende rettet mod de personer, som folket har bestemt skal varetager landets ve og vel på tinge.

Hvad har disse personer så med små sko at gøre. Nu skal ordlyden vel heller ikke tages for bogstaveligt, for det er vel nærmest noget, der er kommet ind i det danske sprog, når der er omtale om noget, som hører helt hjemme i småtingsafdelingen.

Her var det så, at en del saunaklubmedlemmer mildt sagt var noget forarget over, at højtlønnede politikere brugte deres tid på noget, der for den almindelige befolkning ikke så ud af så forfærdelig meget. Her var det, man henviste til den for tiden meget omtale sag, om et folketingsmedlem, der i forbindelse med en julefrokost, var kommet til at udtrykke sig måske lidt kluntet over for en kvindelig deltager, der så havde følt sig så stødt, at der var kommet en større sag ud af det. Man henviste til sexchikane, idet den pågældende person til den kvindelige person, der efter det oplyste var single, skulle have spurgt, om det ikke snart var på tide, at hun fik fat i en mand. Her kan der selvfølgelig være mange forskellige opfattelser af, om en sådan udtalelse kan være stødende. Det var ikke så meget det, saunaklubben gik op i, men det var derimod, at politikere dag ud og dag ind rettede forespørgsel i folketinget vedrørende denne sag. Man kunne godt forledes til at tro, at disse folketingsmedlemmer ikke var i besiddelse af evnen til at rette en forespørgsel angående et mere relevant spørgsmål om landets ve og vel.

Det er nok vanskeligt at afstikke grænser for, hvor når man overskrider den tærskel, der er til, at det man gør, af en anden person kan opfattes som grænseoverskridende. En god regel er vel, at såfremt man står over for en fremmed person, så skal man være meget tilbageholdende med sine udtalelser. Kender man derimod personen godt, og man er på bølgelængde med hensyn til humor, ja, så  ved man også selv, hvor langt man kan gå.

nej, der er ikke ildebrand, det er speciel tåge over Hobro

nej, det er ikke julegrisen, det er et vildsvin, julestykket Himmerlands Teater

Uge 46: torsdag den 17. november 2011

Emne: krise

Det startede faktisk med, at der i saunaen blev diskuteret opvarmning, olie og den slags, der skal til, hvis man vil have lidt varme der hjemme i stuerne, udover hvad den udendørs temperatur kan bidrage med. Nu kan det selvfølgelig synes lidt mærkeligt, at den slags kommer til diskussion i en sauna, hvor temperaturen da er noget højere end almindelig stuetemperatur. Anledningen til diskussionen var vel nok de for tiden værende meget høje priser på olie til opvarmning. Ved indkøb af tusind liter olie bliver  pensionen udhulet slet ikke så lidt. Nostalgien kom da også ret hurtigt frem, idet alle var fra en årgang, hvor man mindedes oliepriser til omkring 300 kr. for tusind liter. Det var dengang, man tit beklagede sig over, at det i stuerne var for varmt, hvorfor det var nødvendigt at lukke både vinduer og døre op. Der var ingen der tænkte på, at der kunne lukkes for radiatoren.

Diskussionen bredte sig så til stillingtagen til, hvorvidt det var rimeligt, at et stort selskab, der for flere år siden havde lavet en aftale med staten vedrørende ret til udvinding af olie i dansk farvand stadig kunne henholde sig til denne aftale. Da aftalen blev indgået, var der nok ingen, der havde tænkt over de konsekvenser som en aftale, der strækker sig over 40 år, indebærer. Nu var det så, at der var politiske røster fremme om at lave aftalen om, idet overskuddet fra olien nu var svimlende milliardbeløb. Her var der så lidt uenighed, idet nogle mente, at det da var rimeligt at lave en sådan aftale om, hvorimod andre var af den opfattelse, at en aftale er en aftale. Det bliver vist en lidt vanskelig sag at løse for vore politikere. Når man tænker på den uenighed, der kan opstå  i en lille sauna, hvordan vil det så ikke se ud, når det skal diskuteres på tinge.

Fra olie og opvarmning kom samtalen ind på arbejdsløshed blandt unge. Alle var vist af den opfattelse, at det virkede fuldstændig ansvarsløs når folketingsmedlemmer den ene dag efter den anden så godt som kun diskuterede personsager. Det var trods alt noget bedre, om de tog fat på at løse ”store” problemer. Det er stadig lidt vanskeligt at se, hvorfor man har så travlt med at holde de ældre på arbejdsmarkedet, når der samtidig går masser af unge rundt og ikke kan få arbejde. Men det er selvfølgelig noget lettere at kaste sig over personsager. Det kan der jo nok også gå de næste 4 år med, hvis man skal igennem alle 179 medlemmer i folketinget. De fleste i saunaen gav udtryk for, at det efterhånden var lidt trættende hver dag at høre om disse sager.

Slutteligt kom et medlem med en udtalelse om, at det var godt, at man i avisen kunne læse om, at der var krise her i landet, for sandt at sige, så havde han vanskelighed ved at se  det i hverdagen. Alle andre i saunaen havde det vist på samme måde.

Håbets bur - Erik Heide - Gattenborg Camping

Hobro stenen - Edgar Funch - opstillet foran Hobro Gymnasium

Uge 45: torsdag den 10. november 2011

Emne: mortensaften

Da det nu i dag er dagen, hvor det er mortensaften, var det vel ganske naturligt, at samtalen kom til at dreje sig netop om mortensaften. Da det jo er mortensdag den 11. november, ja, så er det jo ikke så mærkeligt, at det er mortensaften aftenen forinden.

Diskussionen kom selvfølgelig til at handle om, hvorfor det i grunden er skik og brug, at man mortensaften spiser andesteg. Først skal man vel lige have sat på plads, at mortensdag er dagen, hvor det er mortens helgendag. Morten er for øvrigt en fordanskning af Martin. Den hellige Martin var født omkring år 316, og var søn af en romersk tribun. Som 15-årig kom han ind i den romerske hær, men allerede som 18-årig blev han missionær. Han blev senere udnævnt til biskop, og han døde i november 397 på en missionsrejse. Han er senere blevet ophøjet til helgen. Der er en del legender om den hellige Martin, og den mest kendte er nok legenden om, hvordan han gemte sig i en gåsesti for ikke at blive valgt til biskop, og det er den, der forbinder ham med den nutidige mortensaften.

Hvorfor man så spiser andesteg mortensaften er fordi legenden går på, at den hellige Martin gemte sig i en gåsesti, da man kom for at udnævne ham til biskop, men da han var en meget ydmyg person, var det slet ikke noget han ønskede, men da så gæssene begyndte at skræppe op, blev han fundet og derefter udnævnt til biskop. Nu benyttede han så sin nye værdighed til at udstede et dekret, som en straf til de irriterende gæs, at man hvert år, den 11. november, skulle dræbe og spise gæs. Da en gås imidlertid er et både stort og temmelig dyrt måltid, er den her til lands blevet erstattet af den både mindre og billige and.

Man kunne fornemme, at der blandt medlemmerne stadig var mange, der fik andesteg mortensaften. Som en gav udtryk for, så skulle man tilstræbe at vedligeholde de gamle skikke, selv om han måske hellere så en gang stegt flæsk med persillesovs. Det virkede lidt mærkeligt på de øvrige medlemmer, der dog kendte den pågældende person, som en person, der absolut ikke stod i bagerste række, når der var udsigt til et festmåltid.

Uanset om beretningen om den hellige Martin lyder troværdig eller ej, så var der bred enighed om, at en rigtig god andesteg godt kunne medvirke til, at der ikke skulle røres ved legendens troværdighed.

efterårsstemning

Uge 44: torsdag den 3. november 2011

Emne: ydeevne

Ikke så mærkeligt at den menneskelige ydeevne kom lidt på dagsorden, idet en flok fysisk veltrimmede pensionister, der mindst en gang om ugen afprøve deres ydeevne i svømmebassinet, er rimelig indstillet på, at deres ydeevne skal afprøves næsten til det optimale. Derfor var det også en rimelig saglig diskussion der udspandt sig. Der var indtil flere gode og saglige indlæg om, hvordan man nu bedst udnyttede sin ydeevne. Der var da også enkelte, der dristede sig til at fremkomme med udtalelse om deres egen formåen med hensyn til ydeevne i bassinet. Hvorvidt disse udsagn gjorde særlig indtryk på den øvrige del af saunamedlemmerne skal være usagt, men det var dog ret tydeligt, at indtil flere var af den opfattelse, at såfremt den menneskelige ydeevne skulle opgøres i de resultater, som flere udviste i bassinet, ja, så måtte man vel nok betragte den menneskelige ydeevne som ret svag.

Hvor meget et menneske kan yde, var der en del diskussion om. Det er klart, at der er flere faktorer, der må sættes på plads for at give det rette billede af en persons ydeevne. Der kan således være tale om alder og helbredsmæssige faktorer, der selvfølgelig nedsætter ydeevnen ret betragteligt i forhold til for eksempel unge mennesker, der endnu ikke er mærket med rygskader, begyndende gigt og lignende skavanker, der er ret typiske for personer, der er kommet lidt op i alderen. Derfor er det selvfølgelig ret individuelt, hvad et menneske kan yde af fysiske anstrengelser.

Selv alle disse ting taget i betragtning, sporedes der en vis undren over, at flere af medlemmerne nu nok udviste en vis form for passivitet, når de befandt sig i svømmebassinet. Det er selvfølgelig klart, at har man været banen igennem en to tre gange, ja, så er der vel brug for et lille hvil og måske en rimelig saglig diskussion med et andet menneske. Dette kan så godt af andre opfattes som passivitet, hvilket absolut ikke nødvendigvis er tilfældet.

Et engelsk universitet har ved nye undersøgelser fundet frem til, at menneskehjernen har nået sin fysiske grænse for ydelse. Hjernen kan med andre ord ikke udvikle sig yderligere, da det ville kræve at den fik tilført mere energi og ilt, end det er fysisk muligt. Hjernen bruger, som det er nu ca. 20 % af kroppens energi.

Så ingen grund til fortvivlelse, selv om du måske synes, at din ydeevne er noget nedsat. Du skal bare tænke på, at din hjerne ikke kan udvikle sig yderlige, hvilket igen medfører, at du ikke får tilført mere energi.

Det vigtigste er nu også, at det er hyggeligt og dejligt at komme til torsdags svømningen – og ikke så meget ens egen ydeevne.

Kunst i Hobro

Bodil - Vindø Teglværk

Ingeborg Brams - Teatertorvet

Uge 43: torsdag den 27. oktober 2011

Emne: fordømmelse

Denne uges store begivenhed må nok siges at være diktatoren Gaddafis død. Endnu er det vel ikke helt klarlagt, hvordan han døde, om det var i forbindelse med selve pågribelsen, eller det var en direkte henrettelse. Folket synes også at være ret så ligeglad med, hvordan han døde, bare det, at han er væk, er rigeligt for befolkningen. Det vel i grunden ret forståeligt, nu har de endelig fået fjernet den person, der i over 40 år har holdt dem i et jerngreb. Nu er det så, at man hører forskellige personer, der fordømmer den måde, det hele bliver vist på. Selvfølgelig er det da barske billeder, der vises, men man kan vel ikke forvente eller forlange, at befolkningen, der har været så undertrykt, skulle vise den helt store ærbødighed i forbindelse med det skete.

Her var det så, at diskussionen om ordet fordømmelse kom til debat. Selve ordet fordømmelse er jo ikke så sjældent anvendt. I FNs resolutioner bliver ordet da ret ofte anvendt som den skarpest mulige verbale kritik, når andre udtryk som”tager afstand fra” eller ”beklager” ikke synes at være tilstrækkeligt. De danske politikere er da også ret hurtige til at bruge udtrykket, når der politisk er en eller anden sag, der kan have offentlighedens interesse. Så står man da næsten på nakken af hinanden for at komme først med at udtrykke fordømmelse over et eller andet.

Nu er det jo ikke så tit i saunaforbindelse, man hører udtrykket bliver brugt. ganske vist er der da situationen, hvor de bedste pladser i saunaen er optaget, og man føler sig berettiget til at komme op på øverste hylde, ja, så kan der da godt komme udtryk, der grænser tæt op til at udtrykke fordømmelse over de personer, der med stor tilfredshed flader ud på hylden, men under normale forhold nøjes man med at beklage sig over den manglende plads.

Hvad ret vi i grunden til at fordømme andre, der ikke lige lever op til det, vi selv står for. Har vi ret til at fordømme de mennesker i Libyen, der  - på en for os  - måske lidt for overdreven måde udtrykker deres glæde over, at den person, de i årevis har hadet, men ikke turdet vise det, nu endelig er bort for altid. Nej, selvfølgelig har vi da ikke det. De må da udtrykke sig på den måde, som de nu synes er passende til lejligheden. Der kunne sikkert findes mange ting fra den store verden, hvor vi går og fordømmer, uden måske helt at kende baggrunden.

Men ordet fordømmer, bliver nu nok ikke fjernet, men i bund og grund dækker det jo også over mange ting, hvor man ved at bruge udtrykket viser, hvor man står.

kokken på Bies Bryghus tilbereder maden til høstfesten

der er da vist ved at ske en forbytning

Uge 41: torsdag den 13. oktober 2011

Emne: høst

Da vi forrige torsdag i saunaklubben holdt ”høstfest”, markeret ved en lille sammenkomst i Bies Bryghus, var der i sig selv ikke så megen snak om selve høsten og alle de ting, som er forbundet med høsten.

Dette blev der rådet bod på i dag, hvor vi kom ind på, hvordan man havde oplevet høsten. Nu er vi jo alle i klubben fra en årgang, hvor høsten formede sig på en noget anderledes måde, end det er i dag. Mange havde haft forbindelse til landbruget, og derfor var høsten oplevet på mange forskellige måder. Mange huskede jo således, hvordan man med leen havde gået rundt om kornmarken for der med leen at slå en gang, således at selvbinderen ikke skulle køre i selve kornet. Det var helt utænkeligt, at kornet skulle udsættes for en behandling, hvor både selvbinder og heste skulle trampe kornet ned. Nej, intet måtte gå til spilde Når så selvbinderen havde bundet kornet til neg, der blev smidt ud på marken, skulle de senere sættes i skokke, seks i hver, og disse lige rækker skulle så stå på marken og tørre et stykke tid, inden de blev kørt hjem. Det var et ret slidsomt arbejde, først med fork at læsse negene på en vogn, for derefter at køre hjem til gården, hvor de enten kom ind i laden, eller de blev sat i stak.

Hvorvidt det havde været tilfældet eller ej, så var de fleste af den opfattelse, at når kornet skulle køres hjem, havde det altid været fint vejr med høj solskin, hvilket igen havde medført, at det havde været et meget svedigt arbejde. Så efter dagens arbejde, blev man plantet på gårdens græsplæne, hvorefter man uden tøj havde fået et par spande koldt vand over sig. Det var jo ikke mange steder, hvor der var badeværelse, hvor man kunne få brusebad.

Der var også visse skikke forbundet med høsten. I mit hjem var det således en tradition, at når sidste læs korn var kørt hjem, så havde min mor lavet æbleskiver, og vi fik lov at spise så mange, som vi havde lyst til.

Moseloven i Det Gamle Testamente forbyder, at man høster al sin afgrøde, når man høster. Man skal derimod lade en del af den blive på markerne, så de fattige kan plukke resten. Vi genkender tankegangen i den gamle høstsang ”Marken er mejet” Her står der” Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt”

Denne høstsang havde vi også med ved vores høstfest sidste torsdag

begyndende efterår - Østerskoven, Hobro, en oktoberdag

Uge 40: torsdag den 6. oktober 2011

Emne: forandring

Vi mennesker er i bund og grund indrettet således at forandring af en eller anden art absolut ikke altid opfattes som et gode, som noget, der måske er med til at gøre vores hverdag lettere, sjovere eller måske mere indholdsrig. Nej, forandring opfattes mange gange som noget, der trækkes ned over os, noget som andre står som garant for. Derfor er vi som regel meget kritiske, når der varsles om forandringer, der berører os. Inden forandringen er en realitet, har vi med den kritiske pen streget det meste af forandringen over. Ingen skal komme her og pådutte os forandringer, for nu har vi over så og så lang tid kunnet levet med forholdene, som de nu engang er, så hvorfor noget nyt, nej, dur ikke.

Selve debatten om forandringer dukkede op i saunaen i forbindelse med, at nu var folketingsvalget overstået, og der var nu dannet en ny regering til erstatning for den gamle, der over 10 år havde stået for landets ve og vel. Hvorvidt disse 10 år havde været godt eller mindre godt er for så vidt underordnet i forbindelse med diskussionen om forandringer. For selvfølgelig vil der ske forandringer, når der nu er kommet et helt nyt styre. Hvis ikke dette ville være tilfældet, ville et valg jo være ganske unødvendigt, idet tingene så bare kunne fortsætte uden ændringer af nogen art.

Der blev en livlig debat om, hvorvidt disse forandringer, som vi må være indstillet på, ville være til gavn for lige vores lille gruppe. Et medlem gav udtryk for, at han havde bemærket, at det nye styre havde tilkendegivet ”at alle skulle løfte i flok”. Hvad det var, der skulle løftes, var der dog ikke givet en klar udmelding om, men det havde været ret klart, at alle skulle være med til at bidrage med noget. Her var det så, at medlemmerne godt kunne se, at der måske trængte til forandringer visse steder, men lige vores lille gruppe kunne sagtens leve med tingene, som de var nu, hvorfor direkte forandringer lige her ikke var nødvendigt.

Der var enighed om, at forandringer blandt de unge var tiltrængt. Det var en hån mod de unge, at de ikke kunne få en læreplads, at de ikke kunne få en ungdomsuddannelse, at de ikke kunne få en praktikplads. Det var ting, som der skal rettes op på. Lad så de ældre få fred til at nyde deres ”alderdom”

Selv ting, som ikke helt er i overensstemmelse med sandheden, ønsker vi ikke forandret. Når dagen gryr synger vi ”i østen stiger solen op”, men det er jo ikke solen, der står op, det er jorden, der drejer om sin egen akse og derved deler døgnet i nat og dag Men hvem kunne tænke sig at ændre denne morgensang.

frugtsæsonen er i gang - her et pæretræ fra mit sommerhus

jeg er lidt træt af måren - den har været i gang her ved vinduet

Uge 39: torsdag den 29. september 2011

Emne: skuffelse

Hvorfor emnet skuffelse i det hele taget blev bragt op i saunaen, står lidt uklart. Hvorvidt det var resultatet af det nyligt overståede valg, skal være usagt, men på en eller anden måde, var den en der gav udtryk for, at et eller andet havde været en skuffelse for ham.

Det er da også muligt, at der er nogle kandidater, der nu gennem længere tid har arbejdet hårdt for at komme i folketinget, nu er noget skuffet, fordi de ikke opnåede det ønskede. De må så bare på cyklen igen. Der er jo nogle, der mener, at der ikke går så lang tid, inden der igen er folketingsvalg.

Skuffelse kan vel fremkomme ved, at ens forventninger til noget ikke er indfriet. Det kan selvfølgelig skyldes, at ens forventninger har været for høje, eller det man havde forventet var for simpel. Det kan for eksempel være, at hvis man har været i udlandet og der fået lyst til at spise en kage, der i udstillingsvinduet så rigtig flot ud, men når man så har købt den og er gået i gang med spisningen, ja, så viser det sig, at kagen slet ikke lever op til de forventninger, man havde til kagen. Altså blev man skuffet. Eller man har indlogeret sig på et ret dyrt hotel og det så viser sig, at sengen  er hård, gulvet knirker og håndvasken drypper, ja, så bliver man skuffet over, at man ikke har fået det, som man har betalt for. I disse to tilfælde er forventningerne ikke indfriet. I det første tilfælde var der vel tale om en for høj forventning, mens man i det andet tilfælde er skuffet over, at man ikke fik, hvad man havde betalt for.

Nu var det så, at saunaklubbens ”høstfest” kom til debat, idet der var forskellige meninger om, hvad der skulle spises. Det er vel også kun ganske naturligt, men det er jo heller ikke en betingelse, at alle skal spise det samme. Nu må vi så håbe, at maden, uanset hvad man vælger, lever op til forventningerne. Men tingene skal jo først afprøves, inden man kan fremkomme med skuffelse. Man kan måske blive skuffet, hvis det bliver nødvendigt at aflyse festen, men det er jo så en anden form for skuffelse.

Gennemgående er saunaklubbens medlemmer meget positive, hvorfor det hører til sjældenhederne at medlemmerne beklager sig. Der fremkom en lille beklagelse over pensionistlønnen, men mon ikke det skal opfattes som en vits.

Man kan måske helt undgå et blive skuffet, hvis man forsøge at være forventningsfri. Man skal bare gå ind og opleve tingene som de er og uden at forvente noget som helst. Hvis man kan det, ja, så bliver man jo ikke skuffet.

deportationen af det danske politi 19. september 1944 markeres stadig

her Hobro politi den 19. september 2011

Blåkilde, som det ser ud nu

Uge 38: torsdag den 22. september 2011

Emne: efterår

Det var ikke så meget valget og det resultat, som valget havde udløst, der var det store samtaleemne i saunaen. For godt  nok er valget og hvem der skal stå for styret her i landet i de kommende år, da ganske givet ikke uden betydning, men det er som om, at gruppen, der er repræsenteret i saunaklubben føler sig mere eller mindre sikret, idet der jo ikke, hvis det skal stå til troende, hvad der blev givet af løfter før valget, er udsigt til, at pensionisternes tilværelse direkte forringes.

Nej, det gruppen følte var lidt trist og gråt, var vel nok, at nu nærmede efteråret sig, og mange års erfaringer har vist, at med efterårets komme, er der normalt et skift i vejret, hvor man nu skal regne med, at blæst, regn , dis og tåge er det, der i den kommende tid vil præge vejret. Med dette skift i vejret, er det ganske naturligt at ens sindsstemning i det hele taget forringes. Man kan ikke rigtig forliges med, at dagen ikke længere byder på solskin og tørvejr. Allerede nu begynder blomsterne at hænge lidt, og de ser også mere eller mindre triste ud. For dem, der er så heldige – eller uheldige – at være i besiddelse af en have, vil den kommende tid være en stor udfordring, da det godt kan være lidt vanskeligt at tage sig sammen til at komme i arbejdstøjet, for at komme ud i haven ,der jo allerede nu skal gøres lidt efterårsklar.

Nu lyder det som om, at alle ikke har den store lyst til det efterårsarbejde, der er forbundet med en have. Men sådan forholder det sig absolut ikke. Nej, der findes da stadig mennesker, der elsker at grave, beskære og alt det, der er forbundet med havearbejde. Det er en gruppe, der let kan komme under pres fra anden side, da gruppen vel må henregnes til at være i mindretal i forhold til den øvrige del af befolkningen. Vi må dog være glade for denne gruppe, idet de på en eller anden måde holder gejsten oppe hos andre, der måske også får inspiration til at udøve et legemligt stykke arbejde, hvilket jo skulle være til gavn for hele folkesundheden.

I saunaen blev der dog givet udtryk for, at i år var et undtagelsesår i forhold til det triste efterårsvejr, idet hele sommeren havde været regnfuld, blæst, trist og gråt. Derfor var overgangen i år næsten ikke mærkbar, hvilket igen kunne give udslag i, at de triste efterårs depressioner måske næsten helt kunne undgås.

Så når det kommer til stykket, skal vi måske være glade for, at sommeren  i år absolut ikke har vist sig fra den venlige side med hensyn til solskin og fint vejr fra morgen til aften. Nu kan vi alle ganske stille glide ind i efteråret uden at bemærke det. Vi bor da  i et dejligt land

begyndende efterår

Uge 37: torsdag den 15. september 2011

Emne: valg

En dag som i dag, torsdag den 15. september 2011, hvor der er valg til folketinget, kan det jo næsten ikke undgås, at samtalen i nogen grad vil dreje sig om denne valghandling. Man må vel nok sige, at heldigvis er det nu snart overstået, for de seneste tre uger har massemedierne været spækket med stof vedrørende valget. Det er da selvfølgelig også ganske i orden, at i et demokratisk land, skal alle have mulighed for at komme til orde, men derfor er det vel ikke nødvendigt, at vi som seere og lyttere skal være udsat for det bombardement af valgpropaganda. Man må da vist også tro, at seere og lyttere ikke kan forstå budskabet, hvis dette ikke gentages og gentages. Det skal da også retfærdigvis siges, at det det kan være noget vanskeligt at få styr på alle de tal, der smides ud i hovedet på os.

Samtalen i saunaen gik da også mest på alt det unødige vi bliver fodret med. Når en partileder har afsluttet en længere udredning, føler man sig måske alligevel rimelig godt orienteret, og selv om der selvfølgelig er gået meget gennem hovedet uden at fæstne sig, er der måske alligevel blevet lidt tilbage, som man sådan set godt kan sympatisere med. Dette bliver dog straks skudt i sænk ved næste partileders indlæg, for her bliver man gjort opmærksom på, at hvis forrige indlæg i det hele taget er brugbar, ja, så er det behæftet med så mange fejl og unøjagtigheder, at landet, hvis dette forslag bliver en realitet, sikkert i løbet af ganske få måneder ender i økonomisk morads, der vil føre til, at vi vil blive sidestillet med lande, hvis økonomi er så dårlig, at en administration står lige for.

Så står vi igen på bar bund, for nu havde vi lige regnet med, at vi havde fundet et ståsted, men så let går det ikke. Vi skal presses og presses. Det er det mest utrolige kandidaterne kan finde på, for at gøre opmærksom på sig selv. Når man bevæger sig rundt i gademiljøet, skal man næsten have en ekstra pose med, for at havde plads til alt, hvad man får tilbudt. Selv spiselige ting udbydes. Mon de alle har været på sundhedskursus inden uddeling af madvarer.

Når man bevæger sig rundt i bybilledet, er der plakater ophængt alle steder. Her kan man så se kandidaten. Nogle smiler andre er sammenbidt og nogle ser ret kede ud af det. De kan trøste sig med, at dem stemmer vi nok ikke på. Uden at nævne navne, er det nu nok muligt, at nogle af kandidaterne havde større mulighed for at blive valgt, hvis de havde undladt billedet af dem selv.

Saunaklubbens medlemmer ønskede, at valget ville finde sted i god ro og orden, og at de rigtige ville blive valgt.

den regnfulde sommer har sat en dæmper på udendørs aktiviteter

det er dejligt at se, at ungdommen trodser regnen

Uge 36: torsdag den 8. september 2011

Emne: grænseoverskridende

Den opmærksomme læser vil nu straks tro, at nu er der igen debat i saunaklubben om politik, idet alene emnet om grænse jo selvfølgeligt må være noget om, hvorvidt vi her i landet skal øge vores grænsekontrol med en større tilførsel af nyt mandskab, der ene og alene skal kontrollere, at ikke alt for mange fremmede kommer ind her i landet. Uden at komme for meget ind i det politiske, må det vel for forståelsens skyld lige nævnes, at grænsekontrollen  for 2 – 3 måneder siden fik øget tilførsel af kontrollanter. I pressen kunne man forleden høre, at den øgede kontrol indtil dato ikke havde givet resultater i forbindelse med anholdelser af mistænkelige personer. Det kan derfor synes lidt mærkeligt, at der allerede nu igen skal tilføres yderligere mandskab. Men ser man på den nuværende arbejdsløshed, kan det måske være en handling, der kan få nogle i arbejde, og dette arbejde ser tilsyneladende ikke ud til at være fysisk belastende.

Nej, nu tilbage til det grænseoverskridende. Det kom frem i forbindelse med, at her i sommerferien er saunarummet istandsat med helt nyt træbeklædning, og der er også kommet små lys i loftet, så det må nok siges, at rummet er blevet moderniseret i en sådan grad, at det næsten må betegnes som overvældende. Det skal lige anføres, at den nye træbelægning er af næsten knastfri rødel. Selv om rummet er fyldt op med saunaklubmedlemmer, kan denne odeur som dette naturligt kan medføre, ikke trænge igennem den friske nye lugt af nyt træ.

Nu ligger det jo så sådan, at der ganske naturligt er 2 saunarum. Et til kvinder og et til mænd. Et saunaklubmedlem havde erfaret – hvorvidt det havde været ved selvsyn vides ikke – at saunarummet for kvinder ikke havde fået tilsvarende omgang som rummet for mændene. Hvorfor dette er tilfældet, er selvfølgelig ikke noget saunaklubbens medlemmer kan gå direkte ind i, da det jo udelukkende må være en afgørelse, som ledelsen har taget stilling til.

Her var det så, at et par medlemmer fremsatte det forslag, at man måske kunne invitere kvinderne ind for at se, hvor fint rummet for mændene var blevet. Umiddelbart syntes dette forslag at falde i god jord hos medlemmerne, men her var det så, at et medlem, ret spagt, fremkom med, om dette ikke var grænseoverskridende. Debatten om dette spørgsmål blev ikke helt afsluttet, men det kunne måske tolkes derhen, at der kunne rettes henvendelse til det andet køn med forespørgsel, om de i det hele taget var interesseret.

Nu afventes så resultatet af denne forespørgsel.

overskuelig turistinformation i Hobro

i denne politiske tid er alt vendt på hovedet

Uge 35: torsdag den 1. september 2011

Emne: politik

Selv om der findes visse regler, er der dog tilfælde, hvor disse regler kan brydes lidt. I saunaklubben er en uskreven regel om, at politik kun undtagelsesvis kan bringes i diskussion. Nu ligger det sådan, at landets statsminister har udskrevet folketingsvalg, så derfor er det vel også ganske naturligt, at et så seriøst forum som saunaklubben også tager dette emne op til drøftelse.

Der var nu nok ret stor enighed i saunaen om, at uanset valgets udfald, ville gruppens dagligdag nu nok ikke give anledning til de store ændringer. Skal man tro på de politiske partier – og det skal man jo – så vil de stort set alle være meget opmærksom på, at den ældre årgang absolut ikke skal lide under den for tiden værende økonomiske situation. Hvis man lige ser bort fra, at de vil have de ældre til at blive noget længere på arbejdsmarkedet, så synes der at være forståelse for, at ældre har krav på en tilværelse, som landet kan være bekendt.

Efter alle de gode udmeldinger fra de politiske partier, kan vi jo baren læne os behageligt tilbage og tage det ganske roligt uanset valgets udfald. På selve valgaftenen er det dejligt, at vi allerede nu kan begynde at gøre forberedelse til en hyggelig aften foran fjernsynet. Mange har en tradition for, at der en sådan aften skal være dejlige spiselige ting, som man kan fortære, samtidig med, at man kan udstøde glædesudbrud - eller det modsatte – efterhånden som valgresultaterne løber over skærmen.

Derfor udartede diskussionen sig også til en dybere gennemgang af de kulinariske oplevelser, man kunne finde frem til en sådan aften. Der var rigtig mange gode forslag og det kunne godt give den opfattelse, at rigtig mange af saunaklubbens medlemmer i det hjemlige udviste stor aktivitet i køkkenet. Hvorvidt dette er tilfældet skal være usagt, men enkelte måtte da indrømme, at de gode forslag af dem kun var oplevet i forbindelse med selve indtagelsen. De havde således ikke selv været med til selve fremstillingen. Men som en udtrykte det, så er oplevelsen langt bedre og større, når det hele serveres som en overraskelse. Flere gav dog udtryk for, at de havde været rådgiver i forbindelse med fremstillingen.

Det er muligt, at diskussionerne vil have lidt mere politisk indhold jo nærmere vi komme selve valgdagen. Der var forslag fremme om at invitere kendte politikere  af begge køn til en saunadiskussion, men det var nok lidt sent at nedsætte et udvalg til at finde frem til disse personer

Kunst ved Vesterfjord og Bies Have i Hobro

Uge 34: torsdag den 25. august 2011

Emne: kontanthjælp

Det er da i grunden ikke så mærkeligt, at et emne som kontanthjælp tages op til diskussion i en gruppe som saunaklubben, idet alle medlemmer på en eller anden måde er på overførselsindkomst. Det lyder da trods alt noget pænere end ordet – kontanthjælp. Det er trods alt også en gruppe, der gennem mange år har været på arbejdsmarkedet og nu efter et veloverstået arbejdsliv kan trække sig tilbage med en pension af forskellig størrelse

Det skal da også klart anføres, at selve diskussionen om kontanthjælp absolut ikke gik på, at der var nogen, der misundte de personer, der var afhængig af kontanthjælp. Nej, diskussionen gik på, at det da var en skændsel for hele vores samfund, at der var så mange unge mennesker, der levede af denne hjælp. Noget tyder på, at politikerne har mere travlt med at få de ældre til at blive på arbejdsmarkedet, end at få de unge mennesker ind i en eller anden form for uddannelse. For det første er der slet ikke ret mange arbejdsgivere, der i det hele taget er interesseret i at ansætte de ældre, og dette er da ganske forståeligt. Selv om ældre har en stor erfaring at trække på, så må man medgive, at de unge har langt lettere ved at indordne sig under teknologiens indtog på så godt som alle arbejdspladser. Det kan da ikke være rimeligt, at et ungt mennesker, der har haft en lang uddannelsestid på et universitet, blot kommer ud for at skulle tage ophold i rækken af kontanthjælpsmodtagere.

Der synes at være noget rivende galt. Konstant taler politikerne i medierne om, at nu skal der også gøres noget, men havde sker der – absolut intet. Det er, som om, at man har accepteret, at unge mennesker, der står foran deres arbejdsliv, bare må vente med at komme ind på arbejdsmarkedet, for der skal jo være plads til personer omkring 70 års alderen.

Umiddelbart synes det ikke at være en betingelse med en høj uddannelse for at se det tåbelige i at lade unge mennesker gå rundt uden der er et job til dem på bekostning af, at arbejdspladserne er optaget af ældre mennesker, der for manges vedkommende gerne ville sige farvel til arbejdspladsen.

Nu må vi så holde politikerne op på de løfter, de har givet her inden valget. Men det skulle ikke undre, om det hele fortsætter på samme uforstående måde som hidtil.

livlig aktivitet i Hobro Havn den 3. juli 2011

Uge 33: torsdag den 18. august 2011

Emne: foreningsfrihed

Efter en vel forhåbentlig veloverstået sommerferie, hvor det hjemlige vejr som sædvanlig ikke har vist sig fra den allerbedste side, er hverdagen igen begyndt med de pligter og rettigheder, der hører dertil.

Selv om der for VUCs vedkommende i årets løb er sket ret store ændringer med hensyn til deltagelse i kurser og brugerbetaling af dette, er det alligevel lykkedes – med stor velvillighed fra VUCs ledelse – at få etableret en forening, der i sig selv giver ret til at deltage i forskellige projekter, der tilrettelægges af skolen.

Et af de projekter er den ugentlige svømmetime, der som sædvanlig foregår hver torsdag fra kl. 1100 til 1145.

Slet ikke så få havde meldt sig ind i den nystartede forening – med navnet VUC s venner – og der var allerede den første dag livlig aktivitet i såvel svømmebadet som efterfølgende saunaophold. Det ”gamle” saunahold var mødt talstærkt op, og debat og diskussion i saunaen var som sædvanlig af meget høj karakter

Det var under denne diskussion, at hele forenings- og forsamlingsfrihed, udviklede sig til en livlig debat. Alle var dog lykkelig for, at de levede i et land, hvor grundloven sikrede borgerne ret til frit at forsamles og frit at opretter foreninger. Man kunne måske godt være lidt i tvivl, om foreninger, der kun havde til formål at ændre systemet ved vold og terror, nu også havde sin berettigelse. Den seneste tids episoder, ikke mindst det frygtelige, der skete i Norge, havde vist, at man skulle være på vagt, hvor der var optræk til helt absurde holdninger.

Den nye forenings holdninger er absolut ikke på nogen måde i nærheden af det politiske liv, og foreningen er sikret på den måde, at den til enhver tid kan opløses af VUC s ledelse.

Det vil dog næppe komme på tale, idet der her kun er tale om nogle mennesker, der ønsker en times hyggelig samvær og motion, så en revolution fra den side vil være utænkelig.

diskoteksfærgen Spektrum på besøg i Hobro - DGI festival

skal du på cykeltur her i ferien, så er her lidt om afstande

Uge 25: torsdag den 23. juni 2011

Emne: håb

Hvor tit har vi ikke hørt udtrykket: Der er håb forude. Vi tænker måske ikke så meget over det, lige når vi hører det, men ved nærmere eftertanke indeholder det jo i grunden så meget. Selv for mennesker, der måske har svært ved at se, hvordan tiden fremover også kan være til glæde og gavn for dem, er det da noget befriende, at der er virkelig håb forude. Der kan være mange årsager til, at man måske har svært ved at se det håb, men fælles for alle er vel, at der er tidspunkter her i livet, hvor tingene ikke lige går op i det mønster, som man har tænkt sig. Årsagerne kan findes mange steder. Det kan være på hjemmefronten, det kan være på arbejdspladsen (pensionister undtaget), det kan være blandt vennerne, det kan være helt personlige ting, hvor sygdom kun har håbet tilbage, og sådan kan der nævnes utallige situationer.

Håb er ikke altid noget, der skal forbindes med noget trist, noget gråt eller sørgeligt, nej, håb  kan da være så mange ting, der relaterer til dagligdagens hændelser. Vi håber da alle, at det må blive en rigtig god sommer, hvor solen vil vise sig fra den bedste side, hvor så godt son hver dag, må være en dag, hvor vi kan nyde vores dejlige natur. Vi havde da også det håb, at vore unge mennesker, der lige har været med i en stor fodboldturnering, havde kunnet klare sig lidt bedre end det resultat, de opnåede. Vi har da også det håb, at vores land, Danmark, må komme godt ud af finanskrisen, vi har da lov at håbe, at politikerne kan finde en løsning, der vil være til gavn for landet som helhed, ikke kun en løsning, der kun tilgodeser en enkelt gruppe.

Vi kan således blive ved med at finde tilfælde, hvor vi håber på løsninger, der vil være til gavn og glæde for mange mennesker. Vi lever i en tid, hvor håbet virkelig er i højsædet, idet verden omkring os ulmer af krig og elendighed. Vi har da lov at håbe, at der også der findes en løsning, så de mennesker, der er der, også må få en tid, hvor de må opleve frihed og demokrati.

Med håbet om, at alle saunaklubmedlemmer og deres familie må få en rigtig god sommer med gode oplevelser, holder redaktionen en lille pause, men vi er klar igen, når den nye sæson begynder

Rigtig god ferie og sommer til alle

Billeder fra Malta - optaget juni 2011

Uge 24: torsdag den 16. juni 2011

Emne: glemsomhed

Det er vel ikke helt ualmindeligt, at en gruppe ældre mænd (for eksempel saunaklubmedlemmer) lider af en vis form for glemsomhed. Senest har det vist sig her i saunaen, hvor et medlem først indfandt sin få minutter før svømme-og saunatimen var overstået. Det er klart, at hans ankomst gav anledning til nogen snak. Han blev stillet mange spørgsmål, som han ret beleven veg uden om, men til sidst kom det da frem, at han helt havde glemt, at det var torsdag og i den forbindelse også svømmedag.

Efter denne tilkendegivelse fra medlemmets side, blev der en vis ro i saunaen. Det helt ufattelige var sket, hvordan kunne man glemme en svømmedag. Medlemmet var da også ret ilde berørt. Han fremstammede nogle bemærkninger om, at han, der for øvrigt ikke tidligere har vist tegn på glemsomhed, ret tidligt var kørt her til byen, hvor han skulle foretage sig forskellige ting, inden han skulle i svømmehallen. Uden at komme ind på de gøremål, han havde haft, gav han udtryk for, at pludselig var tiden smuttet for ham, men for et syns skyld, ville han ikke vise sig hjemme uden våde badebukser, så derfor havde han indfundet sig, selv om der kun var få minutter tilbage af svømmetiden.

Denne udredning stillede medlemmerne sig tilfreds med, og der var da også indtil flere, der helt og holdent kunne forstå, at glemsomhed  i en sådan situation sagtens kunne opstå. Andre var dog af den mening, at såfremt der ikke var tale om direkte sygdom, så virkede det ret besynderligt, at man på få timer kunne glemme en så vigtig ting som et saunaophold.

Glemsomhed gav da også anledning til debat i almindelighed. Det er videnskabeligt bevist, at stress godt kan give anledning til glemsomhed. Selv inden for pensionistrækkerne er der alt for mange, der har så mange jern i ilden, at de går rundt med alt for meget i hovedet. Nu er det jo nok ikke alarmerende, hvis man glemmer noget en enkelt gang, men sker det gang på gang, at man for eksempel glemmer, hvor bilen holder parkeret, eller hvad var det nu for tre ting man skulle købe, ja, så kan det jo godt være tegn på, at man måske skulle søge læge for at få undersøgt, om der ligger noget til grund for glemsomheden. Husk, der er mange ting, der i dag kan behandles, hvis blot man søge lægelig bistand i tide.

Erik Kjær, der har leveret mange billeder til saunaklubbens hjemmeside, i arbejde på Malta

et lidt specielt køretøj

Uge 23: torsdag den 9. juni 2011

Emne: rettigheder

Umiddelbart efter vi har fejret grundlovsdag, er det vel ikke så mærkeligt, at der i saunaen udspandt sig en diskussion om rettigheder i almindelighed. De grundlovssikrede rettigheder er vel så nogenlunde kendt af alle, men engang imellem kan man da godt komme i tvivl, om nu også de lovgivende myndigheder helt efterlever grundloven. Der findes jo mange ”smarte” måde at snige sig lidt væk fra selve ordlyden i grundlovsparagrafferne. Hvordan efterleves for eksempel grundlovens paragraf 75, stk 1, hvor der står: til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Når man så ser på den store arbejdsløshed, er der så tilstræbt tilstrækkeligt for at disse mennesker kan få et arbejde, der betrygger vedkommendes tilværelse. Dette blot nævnt som et lille eksempel, for når fabrikker og virksomheder lukker for at flytte deres produktion til udlandet, ja, så er det selvfølgelig ikke så ligetil at finde nye arbejdspladser.

Vi må dog glædes over de mange gode rettigheder som grundloven giver os. Vi har rettigheder som: ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og meget mere. Det er friheder, som vi i det daglige måske ikke tænker så meget over, men når vi ser os om ude i den store verden, ja, så findes der mange steder, hvor man ikke har disse friheder. Se blot hvordan det i øjeblikket går i en del arabiske lande. Ungdommen der vil ikke længere se på, at deres sted skal være et sted, hvor der er diktatorisk og ikke demokratisk styre. Det er ikke en omvæltning der kommer fra den ene dag til den anden. Det er en meget lang proces, der ikke lade sig udføre alene med våben i hånd. Visse steder ser det ud til, at der på et tidspunkt kommer et styre, der godt kan minde lidt om demokratisk styre, men et styre, som vi kender, kommer der sikkert ikke ud af det.

Saunaklubbens medlemmer benytter sig også at de grundlovssikrede rettigheder. Når der er højrøstet debat om et eller andet, ja, så kan det klart høres, at ytringsfriheden fuldt ud bruges. Tænk sig, at hvis der ikke var forsamlingsfrihed, så kunne medlemmerne ikke engang samles i saunaen, idet det let kunne opfattes som provokation mod et eller andet

Der var enighed om, at vi var lykkelige for, at vi levede i et land, hvor grundloven gav borgerne mange og gode rettigheder. Der var ikke engang kritiske røster i forbindelse med bestemmelsen om,  at kvinder også havde stemmeret og kunne stille op til folketinget.

reklamens magt er stor - bus på Malta

mon der er tilskud til renoveringsarbejde

Uge 21: torsdag den 26. maj 2011

Emne: tolerance

Med al den strid og uenighed der er i den verden, der er lige omkring os, er det da ikke så mærkeligt, om en diskussion om tolerance let kommer på banen. Man taler så  meget om, at ens tolerancetærskel for nogens vedkommende er meget,  meget lav. Det vil vel sige, at man har meget svært ved at acceptere andres meninger, og at man i den forbindelse let kommer til at udtrykke sig med ord, der måske ikke var helt overvejet.

Tolerance er vel et begreb, der betyder, at man tåler andres meninger og tanker, selv om man selv er uenig. En forudsætning for tolerance er, at man ikke er enig i den værdi man tolererer. Man kan altså ikke tale om tolerance overfor ting man selv er enig i.

Når der tales om tolerance er et emne som straf altid noget, der har alles bevågenhed. Straf er jo i grunden noget mærkeligt noget. Vores årgang husker jo nok fra skoletiden, hvordan straf blev udøvet af enkelte lærere. Ved nærmere eftertanke kan der måske godt sås tvivl om,  hvor vidt straffen i alle tilfælde var berettiget. Jeg husker især at for nogle drenges vedkommende, var det næsten altid dem, der blev udsat for straf. Retfærdigvis må det nok også for manges vedkommende siges, at de nok også stod i forreste række, når der skulle laves ballade, men her var tolerancen fra lærerens side måske også noget lav.

Her på det seneste er det  politisk vedtaget at sætte straffen for hjemmerøveri noget op. Umiddelbart synes en sådan form for ugerning så afskyeligt, at man vanskeligt kan finde en straf, der står i forhold til ugerningen. Men tilbage bliver – hjælper det noget? Er det ikke bare en lidt for let løsning, der vælges af de folkevalgte. Mit kendskab til forbryderisk virksomhed siger mig, at i selve ugerningsøjeblikket, så tror jeg ikke forbryderen ser så meget på, hvad får jeg nu for straf, hvis denne ugerning bliver opdaget.  Hvis man via straf skal kunne påvirke forbryderen i ugerningsøjeblikket, ja, så skal vi nok helt frem til dødsstraf – men her siger vel selv de mest fremtrædende  politikere vel stop.

For at holde begrebet tolerance på et lidt lavere plan, så må vi vel her i saunaen stræbe efter at tolerancen overfor nye medlemmer er helt i orden. Der vil således ikke falde væsentlige bemærkninger, selv om de ved første besøg tog sig den frihed at indtage en plads på øverste hylde.

Rådyr, der kom på aftenbesøg ved mit sommerhus, april 2010

vicepræsidenten på haj fiskeri - maj 2011

Uge 20: torsdag den 19. maj 2011

Emne: jagt

Et emne som jagt kan godt få sindene i kog. Enten opfatter man det som en form for sport, og man kan absolut ikke se, at denne sportsudøvelse skiller sig ret meget ud fra andre former for sport. Eller også er man direkte imod, at mennesker blander sig i dyrelivet, og man har den opfattelse, at dyrelivet ganske enkelt selv vil tilrette sig størrelsen af bestanden, uden indblanding fra menneskets side. Efter manges opfattelse er dyrebestanden nu indrettet på en sådan måde, at de svageste i dyreflokken vil gå til grunde, helt uden det er nødvendigt at bruge en riffelkugle. Historien har vel også vist, at sygdom blandt bestemte dyrearter med mellemrum har vist sig og således foretaget en normal udrensning, så størrelsen af flokken til enhver tid kan finde føde.

Emnet kom da også til diskussion udelukkende fordi bukkejagten nu var gået ind, og mange ivrige jægere nu var stået så tidligt op, at de kunne være på de stratetiske  rigtige steder ved solopgang. Man hørte mange beretninger fra disse mennesker, og sammenfaldende kan det vel nok konkluderes, at de fleste lovpriste det at komme ud i naturen. Bare stå stille og vente på, at et uskyldigt dyr dukkede op, hvorefter, og som mange udtrykker det, adrenalinet kommer i kog, og man ryster lidt på hånden, indfanger dyret i kikkertsigten, hvorefter der trykkes af. Hvis dyret er ramt og falder død om, skal jagtdåden straks foreviges ved et foto, hvor jægeren (eller dræberen) stolt står ved siden af det nedlagte dyr.

Her kan vel nok stilles spørgsmål ved, hvor stor en sportspræstation, der her har været tale om. Dyret stod stille, og jægerens udstyr var af en sådan karat, at hvis man havde dyret i krydset i kikkerten, ja, så kunne det næsten ikke gå galt.

Man hører sjældent om de jægere, der skamskyder dyr. Det har selvfølgelig den naturlige årsag, at det er et meget ømtåeligt emne, hvor en avisartikel om et sådant tilfælde kan sætte en hel befolkning i oprør. Det er der vel heller ikke noget at sige til, for hvor var sportsånden her, var der ikke her tale om en person, der udelukkende var ude på at dræbe, uanset om afstand , vejret og meget andet ikke var det helt ideelle til at ”trykke” af.

Af saunaklubbens medlemmer var der kun et fåtal aktive jægere. Det kan være grundet flere årsager. For det første kan det vel ikke udelukkes, at det at skulle op så tidligt, ja, det er ikke lige for en pensionist. Ligeledes kan det vel heller ikke helt udelukkes, at synet kan være noget svækket, og hvis også hørelsen ikke er helt ok, ja, så er det vel ganske naturligt, at det med jagt er på et lavt blus Som et medlem udtrykte det, at hvis man skulle gå på jagt, ja, så var det da en fordel, om man var i stand til at se forskel på de forskellige dyrearter.

Erik Kjærs fotosamling- tur til Malta her i maj måned 2011

samling af mærkelige fiskebåde i Marsaxlokk, Malta

en rigtig fisker fra Malta

Uge 19: torsdag den 12. maj 2011

Emne: valgsnak

Selv om det måske nok kan lyde noget uinteressant for en flok pensionister, hvis højeste ønske er at kunne dyrke et godt saunaophold i fred og ro, så faldt snakken i dag alligevel på et så kedeligt emne som politik. Ganske vist har politik da også en vis indflydelse på, hvordan forholdene er for personer, der er kommet op i pensionistalderen. Men det, der i dag vel er det store og varme spørgsmål, er vel, hvor længe man skal blive på arbejdsmarkedet før man kan gå på efterløn eller pension. Det må da nok siges at være saunaklubbens medlemmer ganske uinteressant, idet denne tærskel for alles vedkommende for længst er overskredet.

Det ,der så muligt kan give anledning til en vis diskussion, kan vel være, om det samfundsmæssigt kan blive ved , idet den store samfundskasse måske bliver drænet for lidt for mange milliarder. Det er vist meget vanskeligt at gennemskue så store beløb. Det er jo ikke kun ganske almindelige mennesker, der ikke kan få regnskabet til at gå op, hvilket jo er kommet til udtryk i forbindelse med regeringens regnefejl på omkring 40 milliarder. Nu var det så for en gangs skyld til det vi vel nok må kalde den gode side, men alligevel er det en regnefejl, der giver stof til eftertanke.

Kan vi tro på de skadelige virkninger, som mange politikere siger der er ved at fastholde de nuværende ordninger med såvel pensionsalder som efterløn. Selvfølgelig kan man statistisk gå ind og se, hvor stor tilgang af unge der bliver til arbejdsmarkedet, ligesom man selvfølgelig også kan se, hvor mange, der forlader arbejdsmarkedet.

Men den form for analyse ligger jo mange år frem, og hvem sige at samfundet til den tid er indrettet som i dag. Ja, det kan vi vist med sikkerhed sige, at det er den ikke. Vil teknologien ikke til den tid have overtaget langt de fleste arbejdssituationer, som vi kender i dag. Altså, der bliver slet ikke brug for så mange hænder, som man i dag på peger, at der skal til.

Helt ærligt tror jeg godt, at saunaklubbens medlemmer kan tage det ganske roligt. Læn dig bare tilbage, luk øjnene og nyd den tilværelse, du har i dag. Lad ikke alle disse politiske analyse, spådomme og formanende forudsigelser komme ind og lave forstyrrelse i din hverdag. Et kan du næsten være sikker på og det er, at hvem der ellers sidder ved roret, så vil det ikke få den helt store indflydelse på din hverdag

Skulle der blive udskrevet valg, så kan du næsten ikke komme til at stemme forkert, for selv om synet skulle være medvirkende til, at dit kryds kommer til at stå et sted, som du måske ikke havde tænkt, ja, så sker der nu ikke så meget ved det.

Vores vicepræsident, Erik, har været i Skagen, hvor hans falkeblik så den sjældne fugl, ringdroslen

Uge 18: torsdag den 5. maj 2011

Emne: fugleliv

Da jeg af gode grunde ikke kan referere til et debatemne, som jeg selv har deltaget i, idet jeg har været en uge på Malta, gengives lidt af et referat, som jeg har fået af et agtet og æret medlem af klubben, der også har været på ferie, men han har studeret fuglelivet ret intenst i det nordjyske område.

Vores medlem er kendt for sit falkeblik, hvilket vel også kommer ham til hjælp, når han skal studere fuglelivet på tæt hold. Han er også kendt for at kunne bevæge sig ind i reservater, hvor både kendte og ukendte fugle har tilholdssteder. Han næsten sniger sig ind på sit bytte, og uden at fuglen eller fuglene har bemærket det, har han foreviget dem i sit kamera. Nu har han den fordel, at han bevæger sig meget langsomt, hvilket jo er en fordel, når man vil tæt på dyrelivet.

Han har også den egenskab, at selv om han har andre personer med, når han studere fuglelivet, ja endog, selv om det er hustruen, så kan han få dem til at indskrænke talestrømmen, idet man godt kan forestille sig, at en vel nok i særdeleshed kvinde, kan have lidt vanskelighed med at begrænse  ordstrømmen, når en sjælden fugleart dukker frem.

I dette tilfælde har har vores medlem været en tur på det yderste Skagen, og der fik han med sit falkeblik øje på en sjælden fugleart, nemlig en ringdrossel. Ringdroslen er kendt for at overvintre i Middelhavsområdet, men når foråret så sætter ind, sætter den kurs mod Norge/Sverige hvor den yngler. Nu havde ringdroslen lige gjort et lille ophold på det yderste Skagen, inden den skulle videre.

Her er det så, vores medlem viste den professionelle side, idet han straks fik kameraet frem, og nu var ringdroslen pludselig blevet en del af en større fotosamling.

Her er så billedet af ringdroslen, og vi takker for det gode bidrag til saunaklubbens hjemmeside.

Erik Kjærs fotosamling

muslingedag i Løgstør

Uge 17: torsdag den 28. april 2011

Emne: titler

Der var en vis mathed i saunaen. Det skyldes måske, at temperaturen udenfor har sneget sig noget opad, og det i sig selv har bevirket, at debatlysten var noget neddroslet. Det skal også lige anføres, at temperaturen i saunaen var ret høj, hvilket ret hurtigt bevirker, at en vis sløvhed indfinder sig.

Det udartede sig dog til en lille diskussion om titler, idet saunaklubbens præsident har fået denne titel efter den veloverståede generalforsamling for få uger siden. Der var røster fremme om, at hans forrige titel, formand, måske kunne give anledning til, at klubben havde et vist tilhørsforhold til Kina, hvilket ingenlunde er tilfældet. Præsidenten for klubben befinder sig da også tilsyneladende ganske godt tilfreds med den nye titel. Hvis et medlem – vanen tro – kommer til at betegne ham som formand, bliver han straks irettesat af præsidenten. Der er dog stadig et vist snert af kinesiske forhold, idet præsidentens broder, der tidligere var næstformand, nu skal tituleres med vicepræsident.

Der er dog endnu ikke fundet titler til andre fremtrædende medlemmer af klubben, idet såvel kassereren som kontrolløren stadig skal tiltales med de gamle titler.

Vi husker jo alle fra vores ungdom, at titler og tiltaleform var meget anderledes end i dag. Det var dengang man brugte at sige fru apoteker, fru politimester, fru overlærer og vi kunne blive ved og ved.

Der er også gået lidt inflation i titler på arbejdsmarkedet. For få år siden var der ingen der ville være rengøringskoner. Derfor var et selskab så snedig, at de i jobannoncer søgte rengøringsassistenter, hvilket bevirkede, at der pludselig var ansøgere nok.

Vi er dog stolte af, at vi i en så lille klub kan profilere os med såvel en præsident som en vicepræsident.

igen Erik Kjærs fotosamling

denne gang fra Løgstør

Uge 15: torsdag den 14. april 2011

Emne: forår

Da jeg var forhindret i at deltage i saunaklubbens ugentlige samvær og debatmøde i saunaen, kan jeg af gode grunde ikke referere til et debatemne.

Det skal dog ikke udelukke mig fra et ganske lille indlæg, der denne gang vil dreje sig om forår. Allerede først på vinteren begynder vi at tale om, hvornår mon det bliver forår i år. Vi længes sådan efter at mærke solen, mærke at solens stråler giver os livslyst. Vi kan pludselig overkomme meget mere, vi har kræfter til at udrette ting, der godt kan se umuligt ud for os.

Der er selvfølgelig mange måder man kan hilse foråret velkommen på. Nogle kan simpelt hen ikke vente til frosten er kommet af jorden. De skal ud i haven for at virke. Når så jorden bliver tjenlig til at kan blive bearbejdet, så de første frø kan komme i jorden, så kan de glade haveejere ikke længere vente, så må der lægges noget i jorden, så man i sommerens løb kan følge hele den spændende udvikling, der foregår med de små frøkorn. Det må være en dejlig gave, som bestemt ikke er alle givet, at kunne se og glædes over disse ting, der startes ved forårets begyndelse.

Andre finder glæden ved bare at gå ud i naturen. Se når de små forårsblomster kommer op fra skovbunden. Se når bøgen springer ud og hver dag følge med i den store udvikling, der foregår.

Derfor – find glæden i det, der for dig varsler om, at en ny tid begynder. Glæd dig over livet, glæd dig over , at du er i stand til at nyde alt det, som naturen helt gratis skænker dig.

Velkommen forår

Fra Erik Kjærs fotosamling - rejse til Toscana 2010

Dolomitterne

skæve tårn i Pisa

Uge 14: torsdag den 7. april 2011

Emne: rejse

I denne uge er emnet rejse måske ikke lige det emne, som vi diskuterede mest, men det er ganske givet et emne, hvor mange af medlemmerne har gode og udbytterige oplevelser, som det kunne være meget interessant at delagtiggøre andre i. Nej, det der får mig til at skrive lidt om rejse er ikke en rejse med store oplevelser fra udlandet, men derimod en ganske almindelig togrejse fra Hobro til Odense.

Jeg skulle her i ugens løb deltage i et møde i Odense, hvorfor jeg valgte at tage turen med DSB. For det første kan jeg næsten træde ind i toget fra min lejlighed, og for det andet kan det være meget afslappende – troede jeg.

Umiddelbart efter at toget var kørt fra Hobro station kom en dame trækkende ind i kupeen med en hund. Nu er det ikke sådan , at jeg ikke er glad for dyr, men jeg må da indrømme, at jeg ønskede, at hun kunne finde en plads lidt væk fra mig, men det skulle ikke være sådan. Selv om der var flere ledige pladser i kupeen, ja, så skulle damen med hunden lige netop placere sig ved siden af mig. Jeg lod, som om jeg sov, men det kunne enhver se, var spil for galleriet, idet hunden var ret ivrig efter at lære mig nærmere at kende. Damen pointerede stærkt over for hunden ”at nu skal du sidde pænt her ved mor” for manden skal have ro til at sove. Hvad gør man i en sådan situation. Man smiler lidt, og så siger man – falsk som man er – ”det gør skam ikke noget”. Jeg undlod at sige, at det også var en sød hund.

Damen skulle heldigvis af i Århus. Ind i kupeen kom nu en større delegation af ældre damer, der skulle på udflugt. De fik hurtigt lavet en anretning med kaffe og brød, og da alle var fra en årgang, hvor hørelsen måske er noget nedsat, skulle der råbes ret højt for at komme igennem. Uden jeg direkte var lyttende, kunne jeg ikke undgå at høre om en større udredning om et høreapparat, der var af en helt speciel type, idet snoningerne i selve apparatet skulle tilrettes damens øregang, der var meget snæver og ikke som en hel almindelig klassisk øregang. Fra Århus til omkring Vejle var snakken udelukkende om høreapparater, men med den stemmeføring, der var lagt for dagen, kan jeg godt forstå det.

Resten af turen drejede samtalen damerne imellem sig kun om børn, børnebørn og oldebørn. Det var trods alt lidt mere afslappende. Dog havde en af damerne via mobiltelefonen fået fat i en bekendt, der i samme toneleje skulle delagtiggøres i et maveonde, som damen i ugens løb havde været belemret med. Da samtalen endelig var slut, skulle de øvrige damer også berette om lignende episoder. Disse beretninger var ikke afsluttet, da toget nåede til Odense, så jeg fik ikke afslutningen.

Næste gang jeg skal på togrejse, tror jeg nok, at jeg vil vælge en stillekupe

det nye IC-4 tog

lidt ældre årgang

Uge 13: torsdag den 29. marts 2011

Emne: tog

Det lyder ganske vist meget mærkeligt, at der kan fremkomme en diskussion om tog Her tænkes på ganske almindelige tog, som vi kender fra jernbanenettet. Nu kunne man jo godt have forestillet sig, at medlemmerne på en eller anden måde havde en vis ubehag ved selve jernbanedriften, idet alle vel havde prøvet at stå på en banegård og så vente på et tog. Når man så i højttaleren blev bekendtgjort med, at toget nu var forsinket et vist antal minutter, ja, så var det tæt på, at man eksploderede. Ikke fordi det havde den store betydning, om man blev forsinket nogle minutter i at nå frem til bestemmelsesstedet, men mere det, at der ikke var mening i at udstede togplaner, når man alligevel ikke kunne overholde de tidspunkter, der var afsat.

Nej, diskussionen om tog kom ind fordi et medlem påpegede, at der her i livet var mange mærkelige ting, som man kunne sammenholde med et livsforløb for et menneske. Her var det så, han sagde, at livet kunne sådan set sammenlignes med et tog. Ved nærmere eftertanke var denne sammenligning ikke helt ved siden af.

Et tog kunne overhovedet ikke køre, hvis ikke det befandt sig på de udlagte skinner. Der var vel også mange livsforløb, der ikke afveg fra en udlagt rute. Ganske vist var nogle nok en gang imellem kommet ind på et sidespor, men efter et kort ophold her, var man igen kommet på rette spor, med mange formaninger om, at et sidespor kun skulle benyttes i nødstilfælde.

Et tog kunne sammenkobles med andre vogne, ja, der var faktisk ikke grænser for, hvor mange, når bare trækkraften var i orden. Livet gav også sammenkoblinger. Nogle kørte bare af sted med en vogn, mens andre godt ville prøve, hvordan det ville være med flere vogne.

Fordi et tog når en vis alder, er det ikke ensbetydende med, at det er totalt nedslidt. Nej, vi ser eksempler på, at selv ældre lokomotiver er trækkraft for endog vogne af fineste karat. Tænk her på Dronningen, når hun aflægger besøg her på egnen, så holder de fine kongevogne her ved stationen i Hobro, hvor trækkraften er af ældre dato. Altså, igen kan vi sammenligne, at selv om du er blevet af ældre dato, så kan du sagtens bruges som trækkraft.

Et togsæt er også inddelt i klasser. Førhen var der vist både 1. 2. og 3. klasse. Nu er der kun 1. og 2. klasse. Sådan er livet jo også delt op. Der er nogle der kører på 1. klasse hele livet igennem, mens andre må affinde sig med en noget lavere rangorden.

Dette blot nogle eksempler, men der kan sikket findes mange flere

Da månen var størst

Optaget lørdag den 19. marts 2011 kl. 1926

"Månen har nu den farve, månen skal have"

Gustav Wieds "Skærmydsler"

Uge 12: torsdag den 24. marts 2011

Emne: månen

I en tid hvor medierne  mest er optaget af  krigen i Libyen, hvor Danmark også er med i forbindelse med nedkæmpelse af oberst Gaddafis overgreb på befolkningen, og i en tid, hvor man i Japan kæmper for at undgå nedsmeltning af atonkraftværker, kan det måske synes lidt overfladisk at diskutere månen og dens indvirkning på Jorden. Når man tænker på Japan, kan man kun beundre de mange mennesker, der udsætter sig selv for stor fare ved at holde en katastrofe i ave. De udsætter deres krop for ioniserende stråling fra kraftværkets reaktorkerner, og denne stråling kan fremkalde kræft, ligesom knoglemarven kan nedbrydes. Disse mennesker og vel også soldaterne, der kæmper mod Gaddafi, er mennesker, som vi kan være stolte af.

Men nu tilbage til diskussionen om månen. Det hele startede selvfølgelig med, at månen lørdag den 19. marts i år var så tæt på jorden som ikke tidligere. Selv om den var tæt på jorden, så var der alligevel et stykke vej ud til den. Normalt befinder månen sig 384 tusinde kilometer fra jodens centrum, og ved at denne afstand formindskes med 50 tusinde kilometer gør jo ikke, at den hænger sådan lige over hovedet på os. Men det var klart vejr den pågældende aften, og det var da også tydeligt at se dens størrelse var noget over det normale. Når man sådan står og betragter månen, ja, så kan man næsten kun komme til at tænke på Niel Armstrong, der i 1969, som det første menneske, satte sine fødder på månen. Alle saunaklubmedlemmer er fra en årgang, der klart husker denne hændelse, og det var en begivenhed, som hele verden fulgte med i. Der er dog nogle, der har givet udtryk for, at det hele nok var fup og svindel, og det hele var iscenesat for at få opmærksomhed. Under alle omstændigheder, så fik de opmærksomhed, og der er da vist heller ikke tvivl om begivenhedens rigtighed.

Nu skal det jo ikke gøres alt for teoretisk, men en teori går ud på, at jorden for mange, mange år siden blev ramt af et legeme på størrelse med planeten Mars, og at jorden derved mistede en stor del af sin skorpe, der så blev samlet i det vi i dag kender som månen.Vi ved jo også, at månen har stor indvirkning på tidevandet. Månens rotation om jorden er på 27,5 dage.

Midt under hele denne videnskabelige diskussion om månen, var der pludselig et medlem, der udbrød, at han havde set mange måner, ja, lige i øjeblikket kunne han ved at se sig rundt blandt medlemmerne kun se måner. Det var dog begrænset, hvor mange han kunne se med gloria og krans, men det lyste da vældigt op i en tætpakket sauna.

Nu virkede det, som om vi var kommet ned på jorden igen, og nu kunne der igen tales om ganske almindelige ting som, mad, arbejde (sort), kvinder og alt sådan noget. 

vi venter på at sidde her og nyde sommeren

synd at politiet måske skal forlade denne smukke bygning

Uge 11: torsdag den 17. marts 2011

Emne: skadedyr

Hvordan kan man seriøst i en sauna diskutere et så mærkeligt emne som skadedyr og bekæmpelse af disse. I selve saunaen er det begrænset, hvor meget man ser til skadedyr. Ganske vist er der mange gange uenighed om politik, samfundsspørgsmål og meget andet, men at debattørerne direkte kalder hinanden for skadedyr, det finder trods alt ikke sted.

Nej, man kom nok ind på emnet i forbindelse med, at et medlem gav udtryk for, at han vist havde set en mårhund. Mårhunden er kommet på mages læber i den seneste tid, idet udyret er set og nedlagt flere steder i Jylland. Efter ekspertes udsagn er mårhunden et stykke vildt, som bestemt bør bekæmpes, idet den for det første er meget skadelig for fuglebestanden, da den dræber alle de fugle og smådyr, den kan komme i nærheden af. Det er også et dyr, der kan slæbe rundt med mange sygdomme, der kan overføres til mennesker, så, derfor ud med stenbøssen og nedlæg alle de mårhunde, du kan komme i nærheden af.

Det var så her, at selve emnet skadedyr gav anledning til en rimelig seriøs debat, da det viste sig, at når man skal til at opremse skadedyr, ja, så findes der utrolig mange. Nu kan det jo godt være sådan, at det, der for en er skadedyr, kan for en anden være det modsatte. Der er mange firmaer, der har specialiseret sig i bekæmpelse af skadedyr, og ser man på listen over alle disse dyr, ja, så må man nok sige, at den er utrolig lang.

Debatten forløb da også ganske fagligt et stykke tid, hvor der blev diskuteret om alle de ulykker, som visse arter af skadedyr kunne udrette. Her var mest tale om rotter, mus, mår, katte, råger, skarver og mange andre. Det var utroligt, hvad der kunne fortælles om ulykker disse skadedyr havde udrettet. Debattørerne var for nogens vedkommende fra en årgang, hvor man tidligt havde været ude at tjene ved en landmand, og det var fra en tid, hvor sengens underlag havde været halm, og her var det så, at man havde stiftet bekendtskab med mus i halmen. De blev bekæmpet ved, at man gav et lille hop, og hvis man så landede på udyret, ja, så var den sat ud af spil.

Det faglige forstummede lidt, da et medlem gav udtryk for, at nogle af de værste skadedyr, som han kendte, var blandt menneskeracen. Han kunne nævne flere personer, der efter hans opfattelse absolut måtte henregnes under den værst tænkelige form for skadedyr. Det skal undlades at komme ind på her, hvordan han ønskede denne form for skadedyr bekæmpet.

mon foråret er på vej - rågerne er aktive

der kommer tog

Uge 10: torsdag den 10. marts 2011

Emne: kampdag

Det lyder måske noget voldsomt, når en flok halvgamle saunanydere kan kaste sig over et så bombastisk emne som kampdag. For ikke at gøre forvirringen total, skal det dog straks poienteres, at det absolut ikke var medlemmerne, der var ved at forberede en kampdag. For de fleste var kampen om en god plads i saunaen  nok noget af det vildeste, de havde kræfter og vilje til at præstere.

Nej, kampdagen, tirsdag den 8. marts, var udelukkende tildelt kvinderne. Der var selvfølgelig mange, der ikke helt var klar over, hvad de skulle kæmpe for, men det var sådan set også underordnet, bare de havde lysten, evnen og gnisten til at kæmpe, så kunne der altid vælges et eller andet, der var værd at kæmpe for.

Diskussionen kom således også ind på, om kvinder i det hele taget kunne finde emner, som de med god ret kunne kæmpe for. De fleste af saunaklubmedlemmerne kunne drage eksempler frem på, at i de hjemlige omgivelser, var det sådan set ikke kvinderne, men derimod manden, der måske havde brug for en kampdag. Der var dog ingen, der så sig i stand til alene at tage kampen op, men såfremt der kunne blive en samlet opbakning til kamp, ja, så var man da villig til at være med på sidelinjen. Der var visse forbehold der skulle tages. Man var således ikke helt klar til at protestere så højlydt, at det kunne opfattes som en direkte vægren mod meget af det, som en kvinde mener, at en mand også kan være deltager i. Her kan nævnes mange forskellige huslige gøremål såsom rengøring, pudse vinduer, skrælle kartofler og al den slags, som en kvinde nu på en eller anden måde nu er bedst egnet til.

Kunne man forestille sig en fælles kampdag. En dag, hvor man i fælles optog kunne vise, at der var meget, der her i samfundet kunne give anledning til en fælles markering af, at nu var tiden inde til ændringer.

Det var dog lidt mærkeligt, at her på kvindernes kampdag havde landets øverste chef, statsministeren, valgt at frigøre sig fra en kvinde, der ellers havde været en af de stærke i regeringen .En anden kvinde var gået frivillig, men tilbage bliver, at statsministeren måske har tænkt: af skade bliver man klog, så derfor har han som erstatning valgt 2 mænd. Mon ikke her er noget, som kvinderne kan bruge til næste års kampdag.

Saunamænderne var af den opfattelse, at en kampdag overhovedet ikke skulle bruges til noget, som kunne virke provokerende. Hvis vi bare kunne få fred og ro til at dyrke saunaen hver torsdag, ja, så skulle samfundet ikke se protester fra vores side.

foto's fra Erik Kjærs samling

Uge 9: torsdag den3. marts 2011

Emne: tryg

Selve ordet tryg – ikke at forveksle med tryk – er nok et ord, som for det enkelte menneske har større betydning, end man går og regner med. Vi går vel ikke sådan og tænke på, om vi nu også er tryg ved både det ene og det andet, men der er da ganske mange ting, der i vores hverdag omfatter begrebet tryghed.

Der kan jo nævnes utallige tilfælde, hvor tryghed for os er en ganske naturlig ting, noget som vi faktisk slet ikke tænker over, men ved en ransagning kan vi da godt se den indbyggede tryghed.

Er vi syg og har brug for et lægeligt indgreb i form af operation, ja, så føler vi tryghed ved, at disse kompetente personer foretager indgreb af den ene eller anden art. Nu er sygdom vel også et tilfælde, hvor der ikke rigtig er et alternativ, men for det enkelte menneske er det af utrolig stor vigtighed, at man har tillid og tryghed ved disse personer, der står for udførelsen.

Er vi helt tryg ved de personer, der på demokratisk vis er valgt til at stå for styret her i landet. Ville vi være tryg ved, at det eventuelt var andre personer, der stod for det .Det samme gør sig jo gældende i de lokale byråd, foreninger og andre former for sammenslutninger. Her er dog en sikkerhedsventil, for skulle trygheden ikke længere være til stede, ja, så giver demokratiet os jo ret til at vælge andre.

Når vi går på fortovet eller gågaden og der mod os kommer 2 personer – og her må nok nævnes kvinder, idet de har en særlig strittende form for håndbevægelser – med hver sin tændte cigaret, er vi så helt tryg ved at passere dem med en på hver side, er der her ikke stor risiko for brændt tøj eller lignende.

Vi bliver bombarderet med skrivelser og lignende fra pengeinstitutter, foreninger og den slags, der henvender sig til os fordi –det vil de da gerne have os til at tro på – de har et fantastisk tilbud, vi som pensionister ikke må fravælge, da det tilbud, der  reklamereres med, vil give os en tryg tilværelse som pensionist.

Her er kun nævnt nogle ganske få eksempler, men den enkelte kan jo selv prøve, hvor han eller hun er i berøring med tryghed.

Er vi altid helt tryg, når vi sidder i saunaen. Kunne døren ikke på en eller mystisk måde gå i baglås, så opholdet blev af længere varighed, end kroppen har gavn af, eller er vi helt tryg, når der er stuvet 9 personer sammen på øverste hylde.

en vinterdag 2011 fra Strandvejen over mod Vindø Teglværk

vinterdag søndag den 24. februar 2011 - Sildehagen, Hobro

Uge 8: torsdag den 24. februar 2011

Emne: diktator

Den senere tids oprør i de nordafrikanske lande var selvfølgelig et emne, der ikke kunne gå upåagtet hen i saunaen. Ganske naturligt kom samtalen ind på diktatorer og diktatur i sin helhed.

Går man lidt tilbage i historien viser det sig, at selve ordet diktator går helt tilbage til antikkens Rom, hvor en person blev udråbt til embedsmand og diktator. Han kunne besidde denne titel i 6 måneder, og det blev mest brugt i forbindelse med krig og optøjer. Diktatoren fik overdraget al magtbeføjelse. Den seneste udnævnelse til diktator var i år 216 f. Kr.

Nogle af de mest kendte magthavere i et diktatur er vel Lenin, Stalin, Mao og Hitler, der vel nok udøvede de mest brutale diktatoriske metoder. Diktatur er jo en statsform, hvor al magt er placeret hos en enkelt person, hvor den lovgivende, dømmende og udøvende magt ikke er adskilt.

Der blev diskuteret mange former for diktatoriske hændelser og forløb, der udstikkes fra de magthavere, som vi er omgivet af her i vores demokratiske land. I demokratiets navn er der jo utallige ting, der ”diktatorisk” pålægges borgerne. For eksempel bliver det nu snart pålagt brugerne af et uddannelsescenter som VUC  at betale svimlende beløb, hvis man vil dygtiggøre sig på et eller andet område. Det sker selvfølgelig med den påstand, at riget fattes penge, så derfor må det være ganske naturligt, at den enkelte selv må betale, hvad et sådant kursus koster. Det kan så diskuteres, om det er rimeligt, men uanset udfaldet af en sådan diskussion, så bliver tilbage, at et demokratisk styre har besluttet det, og det må alle så indrette sig efter.

Et enkelt medlem var også fremme med, om det ikke var diktatorisk, at et flertal af saunaklubbens medlemmer havde besluttet, at førsteretten til øverste hylde i saunaen var forbeholdt medlemmer, der før kommunesammenlægningen var boende i tidligere Hobro kommune. Det er igen et spørgsmål, om flertallets beslutning ikke også er den rigtige.

Men tilbage til de store alvorlige problemer, der er i forbindelse med de oprør, der for tiden finder sted. Alle var af den mening, at set med vore øjne, så var det kun til det bedre for hele verdenssituationen, hvis indbyggerne i de forskellige lande selv kunne være med til at bestemme hvilket styre, de ville leve under.

Det var bare lidt vanskeligt at se, hvad det var for personer, der skulle erstatte de nuværende systemer. Ville det alle steder være til det bedste?

Der var også et indlæg, om det nu også var ok at vores dronning for et par uger siden tildelte en diktator -  Bahrains diktator kong Hamad Ibn Isa Al Khalifa – storkorset af Dannebrog. Det kunne vel ikke udelukkes, at kongen kunne misbruge denne tildeling.

venter på forår

hærværk er en yndet sport

Uge 6: torsdag den 10. februar 2011

Emne: depression

En flok veltrænede og tilsyneladende friske og humørfyldte pensionister, der hygger sig i en dejlig opvarmet sauna, hvordan kan en sådan flok pludselig komme ind på et emne som depression. Det begyndte med, at et medlem gav udtryk for, at nu var han rigtig godt træt af sne, kulde og mørke og så kom udtrykket, at han følte sig helt deprimeret. Efter en lille pause kunne man godt spore en vis interesse og forståelse hos de øvrige medlemmer, idet stort set alle gav udtryk for en vis form for depression.

Nu må man lige forstå, at hvis man taler om depression af alvorlig karakter, ja, så er det en meget alvorlig sygdom, der kan få virkelig alvorlige følger for den person, der er kommet ind i en depressionsperiode. Det er en sygdom, der skal accepteres som en hvilken som helst anden sygdom, og det kan mange gange være en sygdom, der kræver lang tids behandling  at komme ud af. Ja ,for nogles vedkommende lykkes det aldrig. Det er en sygdom, der i første omgang kan få store konsekvenser for den, det går ud over, men det er også en sygdom, der kan have stor indflydelse på det daglige familiemønster.

For saunaklubmedlemmerne var det nu nok mest det, der i daglig tale kaldes vinterdepression, der var det mest aktuelle. En vinterdepression er jo, som også navnet antyder, en depression, der opstår i vinterhalvåret. Det er videnskabeligt bevist, at vinterdepression er en følge af mørke. Geografisk kan man således bevise, at i de sydlige lande er der så godt som ikke tale om vinterdepression, men de nordlige lande har et ret højt befolkningstal, der på en eller anden måde er berørt af vinterdepression. Jo længere nordpå man kommer, des flere er berørt af denne sygdom. Man regner med, at omkring 10 % her i landet lider af vinterdepression.

Symptomer på vinterdepression kan være: mangel på energi, mere behov for at sove, nedtrykthed, øget appetit (søde sager), vægtøgning, social tilbagetrækning, nedsat sexlyst. Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at man bliver udsat for alle disse symptomer.

Der er dog forebyggende råd. Opsøg så meget lys som muligt. Rejs sydpå for at få batterierne ladet op.. Sov godt, bevæg dig så meget som muligt. Der findes også lysgivere, der er særlig konstrueret til at dække et lysbehov. Solarium hjælper ikke.

Jeg tror, jeg vil tilføje et ikke videnskabeligt belyst forebygningsråd – nemlig et godt saunaophold med tilsvarende social hygge.

Velkommen forår – velkommen lys

bro over åen i Hobro

nordkajen ved Hobro havn

Uge 5: torsdag den 3. februar 2011

Emne: saunastrejke

Foranlediget af igangværende strejke blandt forskellige arbejdsgrupper, der vil markere utilfredsheden med blandt andet: mulig efterlønsafskaffelse, egenbetaling til forskellige kurser, der afholdes i tæt tilknytning til deres daglige arbejde, var der ligeledes en vis utilfredshed at spore i saunaen, idet egenbetaling for at dygtiggøre sig på et VUC kursus tilsyneladende kommer op på beløb, der nok må afholde mange fra at deltage.

Utilfredsheden gav sig udslag i, at et medlem kom med forslaget om, om det ikke også var på tide, at vi luftede vores utilfredshed ved at arrangere en  strejkedag i saunaen. En sådan strejke ville ganske givet give genlyd og måske gehør hos de bestemmende myndigheder, der ved en sådan aktion måtte indse, at der var en vis alvor bag, når medlemmer gav udtryk for, at såfremt de nye betalingsbeløb blev en realitet, ja, så kunne det let give anledning til, at man undlod at tilmelde sig et eller andet kursus.

Uden tvivl ville det ganske givet ikke højne standarden på kursusstedet, hvis mange af saunaklubmedlemmerne og kursusdeltagere  ikke længere var indlemmet som aktiv kursusdeltager. Når man lytter til diskussionen i saunaen, ja, så fremgår det tydeligt, at ikke så få af deltagerne er meget aktive på netop det kursus, som de er tilmeldt.

Mange af medlemmerne gav udtryk for, at det var med beklagelse, at de eventuelt så sig nødsaget til, ikke længere at kunne deltage i et kursus.

Efter megen diskussion og lovprisning af de nuværende forhold, vendte spørgsmålet tilbage, hvorvidt det ville være en god ide med en strejkedag, for på den måde at give udtryk for, at vi ikke var af en årgang, der gik ind for store forandringer, så derfor skulle nuværende bestemmelser fortsat være de gældende.

Efter lidt snakken frem og tilbage, blev det besluttet, at strejkedagen skulle være torsdag den 17. februar – altså uge 7.Alle medlemmer blev opfordret til at holde sig væk fra saunaen denne dag – at det så samtidig er vinterferien er lidt af en tilfældighed.

det er nu så smukt med sne

åen til Vesterfjord

Uge 4: torsdag den 27. januar 2011

Emne: godtroende

Er vi gennemgående alt for godtroende. Ja, det må vi  vel nok erkende, for i bund og grund er vi nu nok sådan indrettet, at vi helst vil tro på det, som andre fortæller os, eller det, vi hører gennem andre. Selv om vi utallige gange er blevet skuffet, så ligger det stadig i os, at man må da kunne tro på det, som andre betror os.

At spørgsmålet i saunaen i det hele taget blev bragt frem, var som følge af en oplevelse som et saunaklubmedlem havde haft i ugens løb. Medlemmet berettede således – og vi tror på ham -. Han havde været på almindelig indkøbstur i Mariager, og mens han vandrede rundt, var han blevet opmærksom på en bil, der holdt stille på Torvet, og i bilen sad en mand, der ivrigt studerede et kort. Da vores medlem gik forbi bilen, rullede den pågældende mand sideruden ned og på en blanding af forskellige sprog spurgte  han, om han kunne få lidt hjælp. Vores medlem er en person, der altid står til rådighed, når andre beder om hjælp, så han var da også i dette tilfælde parat. Han blev nu spurgt, om vejen her var den rigtige vej til Tirstrup Flyveplads. Uanset hvor du befinder dig i Danmark, vil du altid have mulighed for at komme til et eller andet bestemmelsessted, men at det var den nærmeste vej til Tirstrup, var nu ikke helt tilfældet.

Vores medlem orienterede nu den pågældende person om, hvordan han kunne komme til bestemmelsesstedet. Manden takkede selvfølgelig for hjælpsomheden, og nu fortalte han, at han var i modebrancen, og han havde et parti mærketøj, som han ikke kunne få igennem tolden,, og nu kunne vores medlem for sin hjælpsom hed købe tøjet for den lille sum af 2.500 kr. Dette var tilsyneladende et fantastisk tilbud, som vores medlem ikke ville lade gå forbi, så han ville da meget gerne købe tøjet, så han inviterede tøjmanden med hjem, så det økonomiske kunne afvikles.

Her er det så troværdigheden får et knæk, for hustruen kunne straks se, at det tøj, som var blevet tilbudt, var af en standard, der var langt under genbrugsen.

Hvorvidt den pågældende er kommet til Tirstrup melder historien ikke noget om.

Hvorfor bliver vi gang på gang taget ved næsen, fordi vi tror på andre. Bare se på alle de politikere, der gang på gang fortæller usandheder, men vi tror stadig, at de vil os det bedste.

Nu ved jeg ikke, om Mariagers befolkning er mere godtroende end andre steder, men af historien kan vi lære, at den slags, der antaster os for at afsætte et eller andet, kan vi ikke tro over en dørtærskel.

nu er vi ved at være træt af det her

men det her glæder vi os til

Uge 3: torsdag den 20. januar 2011  

Emne: egoisme

Hvad vil det i grunden sige at være en egoist. I bund og grund er det vel en person, der i første række tænker på sig selv, og hvis man så selv har opnået det, man ønsker og vil, ja, så er der måske også lidt tid og kræfter til at tænke på andre. Nu skal man vel ikke være alt for belærende og afstandstagende over for en egoist, for det er vel ganske naturligt, at man tænker mest på sig selv og sine nærmeste. Hvis man selv har overflod, er det vel i grunden ikke så svært at give noget videre til andre, der måske står i en situation, hvor de netop ville have stor glæde og gavn af, at du ville betænke dem med lidt af din overflod. Selv dronningen var i sin nytårstale lidt belærende med hensyn til egoisme, idet hun påpegede, at egoisme hos mennesker måske ikke var den helt ideelle form for bedre forståelse mellem menneskene. Trods pengenød og arbejdsløshed måtte vi ikke blive mistroiske og egoistiske. Det kan man vel sådan set kun give hende ret i, men det er nok noget lettere, hvis man ikke selv er i pengenød, eller man ikke selv mærker arbejdsløsheden.

Som modpol til egoisme er altruisme, og altruisme bygger på, at man er menneskekærlig, at man er uselvisk og opofrende. Altså, at man prioriterer andres lykke over sin egen. Hvis alle kunne leve op til disse målsætninger, ja, så ville vi komme til at leve i en verden, der så helt anderledes ud. Det er selvfølgelig målsætninger, der ikke lader sig gennemføre i den virkelige verden. Hver dag bliver vi bombarderet med nyheder fra hele verden, og det er bestemt ikke nyheder, der tyder på, at det er alturisme, der er den toneangivende. Vi kan bare blive i vores eget land, hvor samtlige kommuner kun tænker på deres eget bedste. Skal der laves reformer, er der utallige organisationer og tilsvarende, der med det samme er fremme for at pege på deres lille sted, som det sted, hvor reformer vil være en katastrofe. Bedre står det såmænd ikke til med vores politikere. De ser også først og fremmest på, hvad der gavner dem selv og det parti de står for bedst.

Alturisme er et synspunkt stort set alle former for religioner har som et moralsk værdi. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, da historien jo har vist, at utallige krige og uroligheder er opstået i forbindelse med  religiøse synspunkter

Det mest positive om egoister er vel, at de ikke tale ondt om andre, idet de jo kun kan tale om sig selv. Vi andre er jo blot biroller i deres egoskuespil.

vi venter på solen - det her er fra sommeren 2010

sælunge soler sig på stranden ved mit sommerhus

Uge 2: torsdag den 13. januar 2011

Emne: balance

Der udfandt sig en livlig diskussion med hensyn til ordet balance. Det opstod nu i forbindelse med, at et saunaklubmedlem i går var faldet 2 gange i forbindelse med, at han havde været ude for at lufte sin hund. Alene det gav anledning til, at flere medlemmer rejste det spørgsmål, om det nu også altid var mandens opgave at farte byen rundt, bare fordi en hund trængte til frisk luft. Det havde måske været mere forståeligt, om det havde været den bedre halvdel, man havde været ude for at lufte. Men uanset, om formålet med, at man i det hele taget havde været ude, kunne komme ind under uopsætlige tiltag, så var det her, at balancen svigtede. Der forlyder ikke noget om hundens størrelse, men man kan da forestille sig, at det må være en race af nogen størrelse, idet et saunaklubmedlem næppe ville miste balancen ved et ryk fra en ganske almindelig stuehund.

Man kan også miste balancen uden at være udsat for de store udfordringer. Således har indtil flere medlemmer mistet – eller har været meget tæt ved at miste – balancen i forbindelse med opstigning til øverste bænk i saunaen. Her må retfærdigvis medgives, at det kan godt være vanskeligt at holde koncentrationen, når der kæmpes om de øverste pladser. Her er det så, at man tydeligt kan se, hvor stor samarbejde der er. Ikke så sjældent ser man, at et medlem, der har sikret sig en plads på øverste bænk, med små håndbevægelser giver tegn til, at han er villig til at hjælpe en måske gangbesværet   op.

I forbindelse med regnskaber er balance også et meget brugt ord. Der skal helst være balance mellem indtægter og udgifter. På Christiansborg giver de politiske valgte tit udtryk for, at der skal være balance i tingene.  I øjeblikke er der da vist et parti, der har lidt svært ved at finde balancen. Dog gives der udtryk for, at der i det pågældende parti en enighed og solidaritet man sjældent har oplevet. Det er nu nok fordi man vil give befolkningen det indtryk, at her er ingen slinger i valsen – her er balancen i orden. Man skal dog ikke være særlig stor politisk analytiker for at gennemskue de reelle forhold.

Hvis man vil opleve den virkelige balancegang, ja, så skal men gå i cirkus, for her kan de rigtige professionelle balancemagere opleves. Det er en fornøjelse at se, hvordan de med sikkerhed kan bevæge sig fra et punkt til et andet.

Nu er der måske nogen, der vil sige: Er Christiansborg da ikke et rigtigt cirkussted?

vinterbilleder fra Erik Kjærs fotoalbum

Uge 1: torsdag den 6. januar 2011

Emne: arbejdsperiode

Det skal lige først anføres, at der var rigtig mange, der havde fundet anledning til at starte det nye år med en god gang motion i form af svømning og saunaophold. Det lover godt for sæsonen frem til sommerferien, og hvad der så videre sker, det ligger endnu i det uvisse, men efter den udmelding, der er kommet fra VUC, så tyder meget på, at svømmetimen skal bibeholdes. Det var selvfølgelig oplysninger, der faldt i god jord hos saunadeltagerne. Nu ventede man så spændt på, hvad brugerbetaling for et kursus ville løbe op i, men det ville der ret hurtigt komme en afklaring på.

Det kunne jo ikke undgås, at diskussionen vedrørende efterløn blev taget op til behandling. Nu forholder det sig jo faktisk sådan, at samtlige saunaklubmedlemmer ikke er i venteposition til efterløn. Det er for de flestes vedkommende for længst overtaget af almindelig pension. Det afholdt dog ikke medlemmerne fra at deltage i en diskussion, hvorvidt det var rimeligt, at der stadig skulle være mulighed for at gå på efterløn efter mange år på arbejdsmarkedet.

Mange af medlemmerne havde benyttet sig af muligheden for at gå på efterløn, og der var ikke en, der gav udtryk for, at det havde været en forkert beslutning. Tværtimod gav mange udtryk for, at det havde været en af de bedste beslutninger, som de havde truffet. Pludselig oplevede de, at mens de stadig var mobile, så var der så mange ting, de nu pludselig kunne kaste sig over med glæde og interesse. Hvorvidt man havde været nedslidt afhang jo noget af, hvad man havde lavet mens man havde været på arbejdsmarkedet. De, der havde haft hårdt fysisk arbejde, kunne nu finde arbejdsglæde ved nye gøremål, der ikke krævede de store fysiske belastninger.  Nu var der pludselig tid til at deltage i for eksempel kursus på VUC og ting af lignende art.

Set over en helhed havde alle, der havde benyttet sig af efterlønsordningen, kun positive ting at sige om den ordning.

Nu kom så det lidt svære valg. Hvad skulle man sige om de for tiden værende politiske tiltag om helt at fjerne efterlønsordningen.. Man henviste til landets trængte økonomiske situation, ligesom der også blev henvist til, at de ældre skulle blive længere tid på arbejdsmarkedet. Gad vist hvilken arbejdsgiver der har lyst til at ansætte en person, der har passeret de tres?

Der blev stillet direkte spørgsmål til medlemmernes samvittighed med hensyn til, om de, der havde nydt så stor gavn af efterlønnen, nu bare kunne sige: Jeg har fået, hvad jeg kan tilkomme, så skidt med de andre. Det vil jo vise sig ved et kommende valg.