Ugens

debatemne

2020

Tilbage

Uge 5: Torsdag den 3.februar 2022

Emne: præstation

Det med at præstere noget kan godt være noget af et begreb. Mange gange forbinder man præstationer med en eller anden form for fysisk formåen. Inden for sportens verden går det jo rigtig meget op i at præstere noget på meget højt plan. Det er da også helt utroligt, hvor store præstationer, man er øjenvidne til. I morgen åbner vinter olympiade, og så er det igen de store præstationer, man bliver konfronteret med. En første plads er mange gange inden for tiendedele af sekunder foran andenpladsen, der i sig selv også er en stor præstation, men det er ikke andenpladsen, der fokuseres på. Nu må vi jo ikke glemme, at de personer, der er på det plan, er personer, der vel stort set i deres liv ikke har foretaget sig andet, end at arbejde sig frem til disse præstationer.

At emnet præstation blev et emne i saunaen i dag skyldes helt andre ting end diskussion om store sportspræstationer. Det hele begyndte med, at i saunaen var der en mærkelig lugt, der mindede meget om urinlugt. Der blev foretaget forskellige tiltag for at få denne lugt omsat til en mere behagelig lugt, men alt mislykkedes. Vand på ovnen havde ingen virkning. Så kom samtalen ind på, hvordan denne lugt kunne være fremkommet, altså, hvad var årsagen til lugten. Her fremkom så forskellige teorier, der dog ikke skal gentages her, men en teori gik ud på, at der sikkert blandt unge mennesker/børn havde været en konkurrence om, hvem der var i stand til at ramme oven fra en vis afstand. Det skal dog her anføres, at der ikke på nogen måde er bevis for, at det har været unge mennesker eller børn, der har afprøvet deres præstationer.

Her kan straks slås fast, at saunaklubbens medlemmer helt er uden mistanke, idet afstanden fra bænkene til oven har en afstand, der umuliggør at nogen af medlemmerne har kunnet yde en præstation af en sådan art.

Præstationer, der faktisk overgår mange sportspræstationer, er når mennesker, der på en eller anden måde måske ikke har det for godt, alligevel er aktiv i forskellige gøremål. Bare det at tage turen til svømmehallen hver torsdag, det kan godt være noget af en præstation, hvis man ikke har det for godt.

Uge 4: Torsdag den 27. januar 2022

Emne: lyse tider

Nu har vi gennem lang tid været gennem en mørk tid. Med mørk tid menes ikke blot efterårstiden og vintertiden, hvor vi jo er vant til en mørk tid, så det er ikke så overraskende. Det, der nu i to sæsoner har været en mørk tid på en anden måde, er vores kendskab til den smitsomme coronavirus, der har sneget sig ind i vores tilværelse. Vi har selvfølgelig altid været vant til, at når efterårstiden satte ind, ja, så måtte vi se i øjnene, at nu skulle vi gennem nogle måneder, hvor vi let kunne blive udsat for forskellige former for influenza, men vi betragtede det stort set som noget, der bare skulle overstås, og i de senere år kunne en vaccination for de flestes vedkommende være medvirkende til, at der var store chancer for, at man helt kunne undgå smitten. Hvis man var så uheldig at løbe ind i en slags influenza, ja, så havde man en god undskyldning for, at dette onde kunne behandles med en god solid rom toddy, eller som minimum en snaps til frokosten.

Men med de nye meldinger, der er kommet fra sundhedsmyndighederne ser det ud til, at vi nu om nogle få dage næsten kan vende tilbage til det, som vi kalder en normal hverdag. Vi må have tillid til de myndigheder, der rådgiver regeringen til at tage de rigtige beslutninger. Det hele er selvfølgelig ikke overstået endnu. Netop i dag er smittetallet over 50.000, og det er det højeste tal i hele perioden, men heldigvis er indlæggelserne ikke steget tilsvarende.

Der er tilsyneladende stadig en del saunaklubmedlemmer, der er lidt betænkelig ved igen at komme i gang. Det er selvfølgelig en personlig overvejelse, men intet tyder på, at der ligger den store risiko ved at komme i svømmehallen, så, kære medlem, nu kan du vist godt igen komme i gang, så forhåbentlig ser vi dig næste uge – trænger du ikke til lidt socialt samvær, hvor du ved de gode indlæg i saunaen, igen får ny inspiration til hverdagen.

Vi nærmer os den tid, hvor der snart skal tages stilling til næste år. Der vil snarest tilgå jer en skrivelse, om I stadig har lyst og energi til at være med. Det ville selvfølgelig være dejligt, om alle stadig ville være med, men der kan jo være opstået ting, der gør det vanskeligt at fortsætte.

Uge 3: Torsdag den 20. januar 2022

Emne: mindretal

Det her skal være et opråb til de saunaklubmedlemmer, der er fra Hobro. Hvis vi ser lidt tilbage var det Hobro medlemmer, der var i overtal, og således havde en vis ret til øverste bænk i saunaen. Nu er der noget, der tyder på, at overtallet er gået til anden side, idet medlemmer fra Mariager nu er i flertal, ja, i dag var der således kun to medlemmer fra Hobro. Med så ringe deltagelse fra Hobro er det klart, at lokale debatemner nu ikke længere fokuserer på Hobro emner, men derimod emner fra Mariager og omegn. Nu skal det bestemt ikke opfattes, som disse emner ikke har en almen interesse, for det har de selvfølgelig, men et par småemner fra Hobro, kunne vel også være et positiv indslag til debatterne.

Nu er del vel sådan, at hvis man ser historisk på mindretallets tilværelse, så har et mindretal både religiøst og politisk været et forfulgt folk, der har måttet kæmpe sig igennem tilværelsen på en noget barsk måde. Når det så, på et eller andet tidspunkt, er dem, der er i overtal, ja, så gentager historien sig, men omvendt, for nu er det det tidligere overtal, der må kæmpe sig igennem.

Nu skal det dog slås fast her, at i saunaklubben føler man sig ikke forfulgt, selv om man er fra Hobro. Ganske naturligt falder der af og til et par småbemærkninger, men det er absolut kun bemærkninger, der beviser et godt socialt samvær.

Hvorvidt det er coronasituationen, der er medvirkende til, at Hobro folkene ikke møder op, er jeg ikke klar over, men sikkerhedsforanstaltningerne er ret høje, så der skulle ikke være større risiko for at deltage i svømmetimen end der er risiko ved at færdes ude.

Hobro folk, se nu at komme hjemmefra og herud til svømmetimen hver torsdag. Det bliver nok vanskeligt for os at skabe overtal, men bare det at være tæt på ligelig fordeling, det ville da være noget af en bedrift.

Uge 41: torsdag den 14. oktober 2021

Emne: arbejdsskade

Dagligt læser man i avisen om arbejdsulykker, der sker stort set på alle former for arbejdspladser. Mange af uheldene skyldes nok, at man har lidt for travlt, hvorfor man måske overser selv små detaljer, der kunne have forhindret skaden. For den skadelidte kan det have livsvarig men, og for nogens vedkommende så stor skade, at man ikke kommer i arbejde igen.

Hvorfor i det hele taget tale om arbejdsskader blandt en flok pensionister, der hver torsdag muntrer sig i svømmebassinet, hvor det næsten er udelukket, at der kan ske en skade i forbindelse med selve svømningen, idet en sådan skade vel kun kan ske, hvis hastigheden er af en vis størrelse. Der kan selvfølgelig opstå en skade, hvis man af en eller anden grund opholder sig for længe stående ved svømmebassinets endevæg, idet en aktiv svømmer (dog i fåtal), ved uheld kan ramme ind i den stående, hvis balanceevne kan have til følge at et fald ind mod endevæggen kan afstedkomme en skade, dog sædvanligvis af mindre størrelse.

Nej, samtalen om skader opstod i forbindelse med, at præsidenten nu havde været fraværende i 2 uger, og fra øvrige medlemmer fra Mariager kunne det oplyses, at han (præsidenten) havde været udsat for en arbejdsskade. Hvordan kan en pensionist i det hele taget pådrage sig en arbejdsskade. Det skulle jo være helt umuligt, da man som pensionist er trådt ud af arbejdsmarkedet, og således er det vel hensigten, at man holder sig væk fra alt arbejde, hvor der er en vis risiko for at pådrage sig en skade.

Medlemmer fra Mariager kunne oplyse, at de havde hørt, at præsidenten, sammen med hustruen, der dog vist stod for det mest tunge arbejde, havde været i gang med at lave en tilbygning til huset, og under dette arbejde havde en bjælke, som præsidenten vist ikke selv var i stand til at løfte, ved hustruens hjælp skubbet ind mod præsidentens skinneben, hvor der opstod et par småskader.

Det forlyder, at præsidenten tillægger hustruen skylden for uheldet, men det er en påstand, som vi her i saunaklubben ikke kan godkende.

Vi må nu forvente, at præsidenten for eftertiden ikke går i gang med arbejde, hverken udendørs eller indendørs, hvor der er risiko for en arbejdsskade.

God efterårsferie

Uge 39: torsdag den 30. september 2021

Emne: fællesskab

Hvis man ønsker et langt og godt liv – og hvem ønsker ikke det – så har studie vist, at fællesskab betyder meget, ja, det betyder faktisk mere end frisk luft, sund mad, motion og hvad man ellers kan finde på. Man hører så meget om, hvor sundt det er med motion, frisk luft og den slags, hvorimod fællesskab kommer haltende lidt efter. Fællesskab er ikke nok med, at man til hverdag møder mange mennesker, eller man har så og så mange venner på facebook, nej, det der har betydning er, om man har relation til de mennesker man omgås, om man i fællesskabet kan dele noget med andre.

Hvorfor kom så fællesskab, eller rettere fælles samvær, så op som diskussion i saunaen i dag. Jo, det kom frem i forbindelse med, at man kan se ophængte skitser, der viser, hvordan Idrætscentret her skal have en større ombygning. Det fremgår af tegninger, at saunaophold, når den nye ombygning er en realitet, vil være af en hel anden oplevelse, end det er for tiden. Det viser sig nemlig, at der til den tid vil være en såkaldt fællessauna, og det var her, fællessnakken kom ind, idet dette ville indebære, at der nok skulle ændres lidt ved tillagte vaner. Hvorvidt det til den tid vil være muligt at hylde en fødselar med sang og andet til lejligheden hørende, ja, det står på nuværende tidspunkt lidt uklart. Der var dog en vis enighed om, at de debatemner, man normalt havde oppe, også ville være berigende og til en vis grad også belærende for andre, og der var da også den mulighed, måske noget optimistisk set, at andres indlæg også kunne være berigende for nuværende saunamedlemmer.

Det bliver selvfølgelig lidt spændende at se, hvordan de nye lokaleforhold bliver. Man kan måske forestille sig, at saunaen bliver på en størrelse, så det er muligt at lave to afdelinger. På den måde ville det være muligt at bibeholde nuværende status, så nogenlunde. Nu må vi se, vi saunaklubmedlemmer er selvfølgelig indstillet på, at der også i en stor saunarum er et godt fællesskab.

Ude 35: torsdag den 2.september 2021

Emne: sæsonstart

Så skete det, endelig kunne vi igen mødes i Idrætscentret, hvor der var genkomstglæde ved mødet med såvel saunaen som svømmebadet. Det har været en lang omgang, hvor corona har fyldt rigtig meget, men det er da ganske naturligt, når man tænker på, hvor farligt denne virus har været, og vi må jo ikke glemme, at den aldersgruppe, som vi repræsenterer, har været særlig sårbar. Derfor har det været nødvendigt med de mange restriktioner, men mon ikke vi skal være glade for, at der fra myndighedernes side ikke var vaklen, når der skulle tages stilling til de mange tiltag. Det har ganske givet ikke været beslutninger, der har været så nemt at tage. Mange har givet udtryk for, at visse beslutninger har været overflødig, men hvis man er ansvarlig, skal man så ikke lytte til de myndigheder, der har den professionelle indsigt, så mon ikke det har gjort, at vi her i landet er kommet rimelig godt igennem.

Det var virkelig en glædens dag i saunaen, hvor der ret hurtigt kom gang i den stemning, der altid har præget et ophold der. Der var kun lidt misfornøjelse med, at der ikke var taget stilling til at fejre fødselsdage. Det bliver nu nok lidt for meget, hvis der skal samles op på samtlige fødselsdage, der har været i den tid, hvor saunaen har været lukket. Så for at få en begyndelse, ville præsidenten næste torsdag gerne fejre sin fødselsdag. Dette blev hilst meget velkommen, så forventningerne til denne dag er ret store. Nu må vi se, om andre byder sig til, men det bliver vist ikke et problem.

Så rigtig velkommen til den nye sæson. Vi starter stille og roligt, hvilket også blev efterlevet i svømmebassinet, og i saunaen blev der fortalt historier, der ikke helt egner sig til gengivelse her.

Velkommen til den nye sæson

Her i coronatiden ser det sådan ud en ganske almindelig mandag i gågaden i Hobro

Uge 4: mandag den 25. januar 2021

Emne: nytårshilsen

Vi er alle godt klar over, at den nuværende coronasituation berører rigtig mange mennesker, der på den ene eller anden måde mærker situationens alvor. Sådan er det jo også for vores lille saunaklub, der normalt hver torsdag har kunnet samles til såvel hyggeligt samvær i saunaen, hvor store og små ting bliver drøftet under hyggelige og humoristiske former, ligesom en tur i svømmebassinet absolut også har høj prioritet.  Det er først, når man har det så tæt inde på livet, det rigtig går op for en, at det at være sammen med andre, som man ”spinder” godt med, er noget af en gave, som vi måske har lært at sætte pris på. Vi har det nok lidt ligesom skoleeleverne, der nu har set det dejlige i at komme i skole, hvor de kan være sammen med deres venner og veninder, ligesom læring også er noget, man bør sætte pris på.

Vi lever i en tid, hvor vi er lidt usynlige for hinanden, idet kravet om mundbind godt kan være medvirkende til, at det kan være vanskeligt at se, hvem er det i grunden du befinder dig i nærheden af, og afstandskravene gør det jo ikke lettere. Er det alt sammen noget, der vil ændre vores adfærd, nå der igen kommer almindelige tider?. Vi mennesker er vist sådan indrettet, at vaner hurtigt bliver til almindelighed, og det er da muligt, at hilsen med kram og kærlig omfavnelse måske ikke helt bliver det samme, som det har været.

Her i skrivende stund er det meget svært at se, hvornår tiderne igen bliver sådan at vores ugentlige samvær kan komme til at foregå uden restriktioner. Vi må nok se i øjnene, at saunaen i hvert tilfælde ikke kommer på tale i denne sæson. Hvorvidt svømmehallen igen kan bruges, ja, det må tiden jo vise.

Hvorom alting er, så tror jeg, at saunaklubbens medlemmer savner både det sociale og det fysiske, og mon ikke, om ikke alle, så det fleste er indstillet på igen at kunne mødes hver torsdag.

Jeg er da godt klar over, at i denne sæson har man ikke fået fuld valuta for medlemsbidraget, men trods alt, hvis vi slipper igennem  uden at være ramt af coronasmitten, er det så ikke et lille ”bidrag” i forhold til de mange, der har været hårdt ramt både på den ene eller anden måde. Det kan både være økonomisk og helbredsmæssigt.

Håber at vi, trods de dystre udsigter, kan mødes inden sæsonen slutter til april. Når vi kommer lidt længere frem, vil jeg sende en ”føler” ud for at se, om interessen stadig er til stede.

I saunaklubben har vi en speciel form for humor, en humor, der kommer til udtryk i både sauna og svømmebassin. Selv om det måske kan være svært, så prøv at finde lidt af den humor frem, også når du går derhjemme i denne tid, hvor man ikke rigtig har nogle at dele humoren med. Husk, at vi mødes igen, og så starter vi på en frisk.

Alt godt ønskes for alle

Jørgen

lidt julestemning

Uge 50: torsdag den 17. december 2020

Emne: en anekdote

Skrevet af Niels Anton

Saunaklubben lever heldigvis i bedste velgående – måske lidt mere stille end i de gode gamle dage - da klubbens aktiviteter virkelig levede op til klubbens navn: ”Saunaklubben”! Den tid, hvor man – efter en kraftfuld omgang motion i svømmebassinet - mødtes inde i Saunaen til åndfulde samtaler – ganske dybe diskussioner - og mandige vittigheder.

I stille stunder kunne man måske få den kætterske tanke, at klubben burde døbes om – og skifte navn til ”Svømmeklubben af 2015” – men sådan bør det naturligvis aldrig gå – og den opfindsomhed, som sikkert har præget klubbens medlemmer hele livet, gør sig heldigvis stadig gældende. Det har vist sig, at svømmehallens varmtvandsbassin egner sig ganske fortrinligt til gode samtaler – men også til efter- tænksomhed. Således også i torsdags!

Under opholdet i varmtvandsbassinet er det ganske populært at søge hen under ”vandfaldet”, for at få løsnet de myoser i skuldrene, som mange bassinlængder måske ikke helt har fået has på.

På et tidspunkt, da en af svømmerne nød vandfaldet, skiftede han stilling og fik hovedskallen ind i vandfossen – og på besynderlig vis opstod en dump – ja nærmest ganske hul lyd – som jeg tror at flere af varmtvandsbassinets øvrige brugere bemærkede.

Denne lyd fil mig til at tænke på anekdote, som jeg læste i en af Politikens populære ”stribede bøger ”Alverdens Anekdoter” hvor den konservative politiker Poul Møller – fra Folketingets talerstol sendte følgende svada ned til en politisk modstander: ”Hvis man løber panden imod en mur – og der fremkommer en hul lyd, så betyder det ikke nødvendigvis – at muren er hul”.

Den samme anekdote er et par gange dukket op i min erindring, når jeg har betragtet de svømmere, som svømmer rygsvømning, og når betænkelig tæt på bassinkanten. Dog skal det bemærkes, at jeg aldrig har observeret en sådan lignende hul lyd i det store svømmebassin!

Det er så det sidste indlæg i dette kalenderår, og da saunaen ikke har givet mulighed for de store og dybsindige samtaler, er det jo begrænset, hvad der har været at skrive om.

Vi håber så, næste år må blive et år, hvor vi igen kan samles på den gode gamle måde, men vi må jo nok væbne os med lidt tålmodighed, idet corona situationen godt kan trække lidt ud, men om ikke før, så når næste sæson starter til efteråret.

Alle ønskes en god jul og et godt nytår, og vi mødes igen først i det nye år

Pas godt på dig selv og din familie.

Hobro havn

Uge 43: torsdag den 22. oktober 2020

Emne: nye tider

Skrevet af Niels Anton

Det er i sandhed nye tider på mange - mange måder.

I dag mødte jeg som sædvanlig op i svømmehallen for at svømme nogle længder – fyldt af det lønlige håb, at - måske – holde alderdommens skavanker lidt på afstand.

Jeg kom et par minutter over kl. 11 – og blev mødt af en usædvanlig stor stilhed. For blot et syv måneder siden, vllle  omklædningsrummet og saunalokalet have summet af livlige stemmer - begavede diskussioner – latter – og mange gange også – den livgivende svage duft af Dr. Nielsen – eller en lignende forfriskende ”medicin”.

I dag var vi blot 2 mænd, der stilfærdigt gjorde os klar til svømmeturen – mens vi – slukørede – kiggede hen

Da vi trådte ind i svømmehallen bemærkede vi, at der da vist ikke var særlig mange svømmere i dag!

Ligeledes bemærkede vi, at i ”gamle dage” svømmede vi hyggeligt – mænd og kvinder – imellem hinanden.

Også her var der sket noget – i disse uhyggelige tider, havde sexismen åbenbart også holdt sit indtog i Hobro Svømmehal.

 I alt fald var det bemærkelsesværdigt at se – i hvor store buer – de mandlige svømmere – passerede forbi vores kvindelige svømmekolleger!! Nu er jeg ganske nærsynet – men jeg bilder mig alligevel ind – at jeg så et par af de kvindelige svømmere sende nogle længselsfulde blikke over mod mændenes side af svømmehallen – men her har fantasien sikkert spillet mig et puds!!

Også ved endestationerne var der usædvanlig stilhed – da jeg på et tidspunkt forsøgte at starte en samtale – blev der kun vekslet et par ord – hvorefter jeg blev belært om – at vi jo i grunden nok havde bedst af at svømme – hvorefter jeg kunne fortsætte samtalen med mig selv!!

Nå – mon ikke det vil være klogt at slutte med at undskylde – jeg vil gerne undskylde, hvis nogen føler sig chikaneret af dette indlæg – og endvidere vil jeg gerne undskylde for alt hvad jeg har sagt og gjort i saunaklub-sammenhænge i de sidste 10 år – og for en sikkerheds skyld : UNDSKYLD!!!

Fyrkat

Uge 37: torsdag den 10. september 2020

Emne: overtal

Skrevet inden coronakrisen

Det kan måske lyde lidt mærkeligt, hvordan et ord som overtal, eller for den sags skyld flertal i det hele taget kan komme ind i saunaen som et debatemne. Det må da også straks anføres, at selve emnet ikke var til direkte debat, men det var nærmere en konstatering.

Nu må der lidt historisk til, for at få en forståelse af, hvor vigtigt der er med overtal, eller flertal. Det forholder sig sådan, at da saunaklubben opstod var det i forbindelse med, at kursister på VUC havde adgang til svømmehallen, hver torsdag. Det forløb ganske fint flere år, hvor daværende leder af VUC havde den gode opfattelse, at det var sundt og godt, både fysisk og socialt, at der var en time til god afslapning. Visse ting ændrede sig på VUC, og der blev oprettet en klub, der hed VUCs venner, og medlemmer af denne klub havde, for et mindre vederlag, adgang til svømmetimen. Igen ændrede tingene sig på VUC, hvor der var kommet en ny leder, der sløjfede svømmetimen.

En hel del kursister havde nu fået smag på den gode time i såvel saunaen som svømmehallen, og hvad gør man så. Ja, man laver selvfølgelig sin egen klub, og da saunaen var en væsentlig del af opholdet i centret, var det jo ganske naturligt at kalde klubben ”Saunaklubben”.

Nu kommer vi så frem til debatemnet, overtal, idet klubben blev oprettet før den store kommunesammenlægning, og de fleste kursister, der benyttede svømmetimen, var fra daværende Hobro kommune, og da de var i flertal, og Idrætscentret var beliggende i Hobro kommune, var det vel ganske naturligt, at de havde førsteret til øverste bænk i saunaen, hvilket medlemmerne fra daværende Mariager kommune havde fuld forståelse for.

Nu har tingene så ændret sig lidt, idet medlemmer fra Mariager efterhånden er ved at have flertal, og nu gør også de krav på øverste bænk, men så skete det, at en svømmedag var der kun mødt to medlemmer fra Mariager, og det blev pointeret stærkt for dem, at med så ringe fremmøde kunne de ikke forvente særrettigheder.

Såfremt medlemmerne fra Mariager vil gøre sig håb om rettigheder, ja, så må de se at få samling på tropperne. Vi er en klub, der går ind for ligeret – for nogle.

Fyrkat engsø

Uge 36: torsdag den 3. september 2020

Emne: anderledes

Så starter en ny sæson for saunaklubben, og siden sidste svømmedag i marts har tingene omkring os ændret sig meget. Dagligt hører og læser vi om, at verden siden coronakrisens begyndelse ser helt anderledes ud, og at vi ikke skal forvente, at vi foreløbig kan vende tilbage til ”gamle” tider. For saunaklubbens vedkommende har det selvfølgelig også haft konsekvenser, idet saunaen foreløbig ikke kan bruges. Selvsagt har det en stor betydning for en saunaklub, men nu er det heldigvis sådan, at medlemmerne også kommer for noget fysisk aktivitet og socialt samvær.

Hidtil har vi haft det sådan, at når et medlem havde fødselsdag, ja, så blev det på behørig vis fejret i saunaen, men denne form for socialt samvær, må vi indtil videre vente lidt med, idet det vist ikke vil være det samme med en fødselsdagsfejring i omklædningsrummet. Det har ellers været en tradition at fejre præsidentens fødselsdag første svømmedag i sæsonen, men også det, må vi udskyde til senere. Når vi igen på normal vis kan fejre fødselsdage, ja, så står der vist så mange fødselarer på ventelisten, at for at få det hele afviklet i sæsonen, så bliver det måske nødvendigt med dobbeltfødselsdage, men det må vi tage op til overvejelse til den tid.

Selv om det bliver nye tider for vores lille klub, så må vi se det positive i det, og hvad er så det positive, jo, nu bliver der jo mere tid til at opholde sig i selve svømmebassinet, så den fysiske del skulle således blive en forbedring.

Alle ønskes velkommen til den nye sæson.

mon de snart skal i vandet

Uge 10: torsdag den 5. marts 2020

Emne: håndtryk

I saunaklubben har det været en stærk og indgroet kultur, at præsidenten ved sin ankomst i saunaen giver håndtryk til samtlige medlemmer. Det kan måske for enkelte synes noget overdrevet, idet han jo har hilst på en del medlemmer i forbindelse med transporten fra Mariager til Hobro, men som man siger, en god gerning kan ikke gøres for tit.

Nu indtraf sig så følgende hændelse. Præsidenten kommer, som sædvanlig ind i saunaen med sit gode humør, og normalt tager han et overblik over, hvem er nu mødt op. Nu skete der så dette, at medlemmerne sad med fremstrakte hænder og afventede den faste tradition, at præsidenten med sit faste håndtryk tilkendegav, at nu var han mødt op, klar til såvel fysisk udfoldelse samt udfoldelse til de normale gode debatter.

Medlemmerne kunne dog straks se på præsidenten, at han havde et eller andet alvorligt, som han ville delagtiggøre medlemmerne i. Det skal siges, at han tog situationen med ophøjet ro, men hans stemmeføring var noget under det normale niveau. Her skal lige indføjes, at han bestemt ikke lider af tilbageholdenhed, når noget skal fremlægges. Men da han, efter en kunstpause, tog ordet, var der helt stille i saunaen, og man ventede spændt på det videre forløb.

Det var, som om han så samtlige medlemmer direkte i øjnene, og han løftede hånden for at få ro, men det var nu unødvendigt, for der var var ro i forvejen, og så udtalte han. I denne alvorlige tid, hvor en meget farlig smitsom influenza lignende sygdom med meget stor hastighed spreder sig fra land til land, er det meget vigtigt, at alle udviser stor respekt for, at sygdommen ikke spreder sig. Der for har jeg valgt ikke at give hånd i forbindelse med min ankomst, men jeg er godt klar over, at det for nogens vedkommende godt kan opfattes som overdrivelse fra min side, men dette er absolut ikke tilfældet. Når alt på et tidspunkt er tilbage i de sædvanlige forhold, er det min hensigt at vende tilbage til den normale håndtrykshilsen.

Tilsyneladende havde det gjort indtryk på medlemmerne, for da de skulle udfolde sig i svømmebassinet, viste de en vis tilbageholdenhed i hurtigsvømning. Man havde muligvis fået det indtryk, at varmt vand var et forebyggende middel, for der var godt fyldt op i bassinet med det varme vand.

fra banegårdsområdet i Hobro

Uge 9: torsdag den 27. februar 2020

Emne: sauna

Det med at opholde sig i en sauna er en hel speciel fornøjelse, dels er der selve oplevelsen ved at være et sted, hvor kroppen bliver totalt gennem varmet, og dels er det et sted, hvor såvel små som store spørgsmål bliver drøftet, og normalt bearbejdet på en god og fornuftig måde. Det kan altid diskuteres om saunaen opfylder det sidste og mest moderne udstyr for at være med helt fremme. Det må man selvfølgelig ikke forklejne, men det vigtigste er nu nok, om de personer, der befinder sig i saunaen, er personer, der er udstyret med en vis humor og sans for fællesskab.

Saunaer er så populære, at der afholdes Danmarks mesterskab i saunagus. Det er en speciel seance, hvor en saunamester øser vand og velduftende olier på saunaovnen, fordeler duften og fugtigheden ved at svinge et håndklæde igennem luften og krydrer det hele med en fængende fortælling fra saunaens historie. - En rigtig god saunagus er, når man glemmer tid og sted. Og der bliver fortalt, hvad der bliver gjort, og hvorfor det er godt. Så kommer folk bagefter ud med fornyet energi. Der kan bruges forskellige velduftende olie, men her skal man være lidt forsigtig, idet det godt kan  forveksles med brændte brunkager.

Her i saunaklubben bruges der normalt ikke hverken svingende håndklæder eller duftende olie. Derimod er fortællinger af både den ene og den anden art meget almindelig. Der sættes sjældent spørgsmål ved sandfærdigheden, hvilket vel skyldes, at man har stor tillid til, at fortælleren ikke bevæger sig ud på gyngende grund.

Småuheld kan heller ikke undgås i en sauna, hvor der er fyldt op til sidste plads. Der har været uheld, hvor et medlem har fået et andet lem i klemme mellem to brædder. Han kunne dog ved egen hjælp komme fri, og efter sigende skulle der ikke være varig men. Et andet medlem var så uheldig, at hans bageste kropsdel fik berøring med elvarmeren i saunaen. Denne berøring gik ikke helt upåagtet hen, idet høje råb fik de tilstedeværende til at være opmærksom på uheldet. I sådan en situation kunne man godt forvente lidt medfølelse, men eneste reaktion på uheldet var et medlem, der gav udtryk for, at det lugtede af stegt flæsk.

Denne bemærkning gav anledning til, at samtalen nu kom helt vær fra vores uheldige medlem, idet det nu drejede sig om stegt flæsk med persillesovs.

februardag i Hobro

Uge 8: torsdag den 20. februar 2020

Emne: svigt

I forbindelse med dagens emne er det måske et lidt for stærkt ord at bruge svigt, for svigt er vel at skuffe eller forsømme nogen ved ikke at gøre det som man har lovet, eller det som forventes af en, men det komme da meget tæt på, idet svigt, eller måske forglemmelse hurtigt blev dagens emne, da man i saunaen havde varmet op til en festlig modtagelse af en fødselar. Da fødselaren ikke var blandt de først ankomne, var der god tid til at få stemmen varmet op, så fødselsdagssangen skulle være helt i top.

Endelig kom fødselaren, og hans entre i saunaen blev hilst med bifald, men da den første begejstring havde lagt sig, kunne det tydeligt ses på fødselaren, at et eller andet var galt. Han stod sagtmodig med et tomt blik i øjnene, og der var overhovedet ikke smil på læberne. Nu blev der ganske stille i saunaen, og det er ikke just noget, der ret ofte sker, men her var ligesom en situation, hvor det var ret vanskeligt at tyde, hvad vi kunne forvente fra fødselaren.

Endelig tog han mod til sig, og nu forventede deltagerne, at fødselaren ville påbegynde den sædvanlige fremgangsmetode ved fødselsdage, men sådan skulle det ikke være. Til stor overraskelse, løftede fødselaren nu hovedet, og med fast stemme bekendtgjorde han, at han havde glemt alt om sin egen fødselsdag, hvilket selvfølgelig havde til følge, at den sædvanlige fremgangsmåde ikke kunne gennemføres.

Denne bekendtgørelse udøste selvfølgelig mange kommentarer fra medlemmerne, og ikke alle kommentarer skønnes egnet til at medtage her. Der var indtil flere medlemmer, der henviste til, at en sådan forglemmelse skulle efterbetales med dobbelt bod. Præsidenten ville muligvis behandle emnet ved den kommende generalforsamling.

Skuffelsen blev dog hurtigt glemt, idet medlemmerne kom ind i en langvarig debat om indkøb af biler, og efter de forskellige indlæg, var det intet der tydede på, at selv pensionister skulle holde sig til indkøb af små og billige biler.

Med hensyn til fødselaren, vil vi selvfølgelig hylde ham ved en senere lejlighed.

foto's optaget den 2. februar 2020 - er foråret virkelig på vej

Uge 6: torsdag den 6. februar 2020

Emne: kyndelmisse

Indlæg af Niels Anton

I søndags (d. 2. februar) var det ”Kyndelmisse” – den dag hvor man befinder sig midt mellem den kolde årstids begyndelse og forårets start – altså ganske trøsterigt at tænke på, at vi er halvvejs igennem vinteren.

Kyndelmisse er sammensat af det gamle danske ord ”kyndel”, der betyder lys, samt af ”misse” eller messe - altså en kirkelig handling. På denne dag indviede man i den katolske tid ved en højtidelighed i kirken alle de lys, som skulle benyttes i de næste 12 måneder.

Den 2. februar er der gået præcis 40 dage siden juleaften/Jesu fødselsdag. Og dagens andet navn ”Mariæ renselse” skyldes, at en kvinde i det gamle katolsk prægede bondesamfund – og også i den jødiske verden – blev anset for uren i fyrre dage efter en fødsel – og var altså i denne periode uden for det kirkelige fællesskab. På den fyrretyvende dag blev barselskvinden – for første gang efter fødslen - ledt til kirken, hvor hun gennemgik en symbolsk renselse. Først derefter kunne hun atter deltage i bl.a. gudstjenesten. I symbolsk betydning var hun nu igen ren og hvid – som kyndelmisse-sne.

Der er naturligvis knyttet en masse varsler til Kyndelmisse: Der kommer megen sne efter en solklar kyndelmisse, men er det gråvejr, vil vinteren snart slutte.

Sne og uvejr på denne dag lover også et tidligt forår.

Stærk blæst den 2. februar varsler snarligt vinterslut. Det skal faktisk helst blæse så voldsomt, at ”atten koner ikke kan holde den nittende”.

Hvis I kan huske vejret i søndags, har I altså ganske gode muligheder for at gøre jer kloge på resten af vinteren.

Skarodde

Uge 5: torsdag den 30. januar 2020

Emne: oprydning

Skrevet af Niels Anton

En dag for nogle uger siden, hvor vejret var gråt og fugtigt og langt fra indbydende – eller også var min dovenskab groet meget fast - var jeg klar over, at det absolut ikke var vejr at gå uden for en dør. Den første time efter morgenkaffen gik udmærket med avisen og mailboksen skulle jo også kontrolleres - men efter en tur med støvsugeren kunne jeg se, at Ingrid kikkede på mig med det velkendt bestemt udtryk, der fortalte at jeg hellere måtte foretage mig noget, der i alt fald så fornuftigt ud.

Jeg bestemte mig derfor at gennemgå min gamle brune ”boks” med private papirer. Og det blev en rigtig interessant formiddag:

 Jeg fik sorteret en hel del gamle forsikringspolicer væk (dem jeg plejede at lade ligge – for alle tilfældes skyld) og i øvrigt også dem fra det forsikringsselskab, jeg for en hel del år siden havde sagt op.

Nogle andre papirer, der også landede i papirskurven var fra min ”skibsredertid”: I 1984 købte jeg 1/10700 del af et forsyningsskib hos Difko Investeringsfond. Prisen var så latterlig lav som 12500 kr. og jeg ejede derefter en anpart på 50000kr. Foruden nogle skattemæssige fordele de første år, kunne jeg glæde mig over, at jeg var med til at bevare danske arbejdspladser, endvidere ville min investering styrke valutabalancen – ja kort sagt ville jeg min indsats gøre Danmark rigere. Det hele skulle så i 2001 slutte med et smukt overskud til jeres ydmyge fortæller. De første år var rigtig rare – men efterhånden hørte man jo skrækhistorier om efterbetalinger – og jeg blev mere og mere ydmyg og holdt igennem mange år lav profil – det sluttede dog positivt og således at jeg beholdt skindet på næsen – og jeg var derefter klar over, at fremtidige rederiinvesteringer ville jeg overlade til andre.

I min oprydning stødte jeg også på en tidligere investering – nemlig kvitteringen for min første bil – en Lyseblå (brugt og oplakeret) Fiat 1100D årgang 1963 – prisen var så rørende lav som 8200 kr. – men det var mindst dobbelt så meget, som den var værd – allerede på vej hjem fra forhandleren syntes jeg at udstødningsrøgen så alarmerende blåsort ud og efter en måned blev motoren skiftet – senere og efter mange værkstedbesøg - huskede jeg at min mekaniker i Valsgård mente at ”det var noget ……… og her fulgte nogle eder afsluttet med et velkendt fækalieudtryk” – jeg kørte i!

Erik Kjærs fotosamling

Uge 4: torsdag den 23. januar 2020

Emne: spis dig gammel

Skrevet af Niels Anton

Her i den forløbne weekend har jeg været til selskab 2 gange inden for det samme døgn – et hurtigt blik i spejlet bestyrkede mig i troen på, at det havde medført et let forøget volumen – det ville før i tiden have bekymret mig – men efter at jeg har læst om den doktordisputats, som Jan Kvamme fra universitetet i Tromsø netop har forsvaret, gik mine bekymringer - mindre på livvidden end på - hvorvidt mit tøjbudget ville blive sprængt.

Jan Kvamme har undersøgt forholdet mellem, sygelighed, livskvalitet, dødelighed og ernærings-status på 16.000 personer på 65 år og derover. Undersøgelsen viser at der er en øget dødelighed blandt dem, der har et BMI på under 25. Den laveste dødelighed findes noget overraskende hos overvægtige ældre, som har et BMI på mere end 25.

Den norske doktor antager at det drejer sig om en ”selektiv overlevelseseffekt”. Hvis man først er blevet 65 år med en moderat overvægt, tilhører man en gruppe, som tåler overvægt bedre.    Dertil kommer, at de ældre, som er moderat overvægtige, har ekstra energireserver og relativt mere muskelmasse, som er vigtige faktorer for at bekæmpe sygdom.

Undersøgelsen viser også, at 8 % af de ældre er i risiko for underernæring, og der er fundet øget sygelighed, øget dødelighed og reduceret livskvalitet blandt de underernærede.

Og hvad kan vi så bruge doktordisputatsens resultater til: - hvis man måske er i 50-årsalderen og slank og spændstig kan man selvfølgelig overveje, om man skal fortsætte sit sunde slanke liv og risikere at blive undervægtig – og hvad deraf følger – når man bliver en gammel mand.                              Man kan selvfølgelig også tænke i en anden retning. Spise noget mere – blive muskelstærk – og korpulent – skulle man så være så heldig at fylde 65 uden at få alt for højt et blodtryk, eller for mange alvorlige blodpropper – ja derefter er udsigterne jo lyse – med gode chancer for et langt liv med høj livskvalitet.

Undersøgelsen får dog ikke træerne til at vokse ind i himlen – og har man som mand et BMI på mere end 30 - er risikoen for diabetes 2 og en tidlig død, betydelig større end hvis man holder sig inden for det mere normale, hvad angår motion og vægt.

Og hvad er konklusionen på alt dette – mon ikke vi skal glæde os over – at vi mennesker er så forskellige som vi er – og prøve at leve det liv, vi har fået - på så god en måde som det er muligt.

Erik Kjærs fotoserie - her fra Christiansø

Uge 3: torsdag den 16. januar 2020

Emne: præstation

Man hører ufattelig meget om præstationer både af den ene og den anden art. Det starter meget tidligt, ja, man er jo dårligt nok blevet født, inden der snakkes om, hvor meget den lille allerede er i stand til at udføre, og hvis ikke forældrene har bemærket denne udvikling hos barnet, ja, så er der bedsteforældre, der nok skal få disse præstationer bekendtgjort hos venner og bekendte.

Præstation er vel resultatet af en bestemt og ofte krævende indsats, hvor en særlig evne eller færdighed sættes på prøve og ofte er genstand for andres bedømmelse. Her er der tit tale om visse former for sportsudøvelse, og det kan være som hold eller som enkeltpræstationer.

Her er det så, at dagens debatemne kommer frem, idet det danske landshold i håndbold i aftes måtte se i øjnene, at deres deltagelse i verdensmesterskaberne nu var slut, og de kunne godt pakke kufferterne og rejse hjem, idet det islandske landshold ikke leverede en præstation, der var nok til, at Danmark kunne fortsætte. Her kan man så godt stille det spørgsmål, om ikke man kan forvente af et dansk landshold, at de selv er i stand til at levere en præstation, der berettige dem til at fortsætte. Dette var de så ikke i stand til, så deres præstation må vi vel betegne som ”under middel”. Nu må de så op på hesten igen, og vi forventer præstationer fra deres side på et helt andet niveau.

Denne diskussion om landsholdets præstation foregik i saunaen inden medlemmerne skulle ud i svømmebassinet, og der blev lidt tavshed, da et medlem – måske lidt uovervejet – gav udtryk for, at han glædede sig til at se medlemmernes præstationer i vandet, og han gik så langt, at han mente, at der godt kunne stilles krav til et vist antal banelængder. Dette forslag vandt dog ikke gehør blandt medlemmerne, og man kan vist også kalde forslaget for noget useriøst.

Mon ikke man skal være lidt forsigtigt med at forvente alt for store præstationer af såvel børn som voksne. Mon ikke børn har det bedst med et ganske normalt barndomsliv, hvor de ikke bliver bedømt på deres præstationer i såvel skole som på sportspladser.

Erik Kjærs foto's

Uge 2: torsdag den 9. januar 2020

Emne: på vej

Det med at være på vej til et eller andet, er en ordvending, der ofte bruges. Vi møder det faktisk mange gange i dagligdagen. Man kan vel også bare spørge sig selv, hvor er jeg/vi på vej hen. Der er sådan en travlhed over stort set alle mennesker, at det med at stoppe op, og så bare næsten lade tiden stå stille, det kan næsten ikke lade sig gøre. Man møder mennesker, som man måske godt ville have haft en god snak med, men det løber ud i sandet, da man ret ofte løber ind i ”det var da hyggeligt at møde dig, vi må finde tid en dag, men lige nu er jeg på vej til – et eller andet”. Det er garanteret ikke modvilje fra personens side, men derimod et udtryk for, at travlhed, næsten er blevet en sygdom.

Selv i svømmebassinet, hvor vi hver torsdag udøver fysisk aktivitet, kan man også genkender begrebet ”på vej”. Efter nogle anstrengende minutter er det ikke ualmindeligt at se et medlem, der måske har tilbagelagt 50 meter i bassinet, nu er på vej til det lille bassin, hvor temperaturen er mere tilpasset kropstemperaturen. Eller man møder et medlem, der højlydt bekendtgør, at han er på vej til at slå sin rekord på 100 meter. Det kan også – enkelte gange – ses at et medlem, der kun har været i bassinet i kort tid, er på vej til saunaen for der at være på vej til den store nydelse at få kroppen rigtig gennem varmet.

Selve emnet, at være på vej, opstod, da et medlem gav udtryk for, at foråret var på vej. Hvorvidt denne oplysning er kommet til medlemmets kendskab gennem en faglig vejrprofet, skal være usagt, men han henviste til, at forskellige forårsblomster allerede var en del af hjemmets hygge i hans bolig. Vi må vel se i øjnene, at kalenderen stadig befinder sig i en måned, hvor vi normalt har en rigtig vintermåned, men måske er hele klimaforandringen ved at ændre på alt, så måske kan vores medlem i næste uge vise friske forårsblomster fra haven.

Hvad med Benny Andersens forårssang

Det er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!

Men husk – være nu ikke sådan på vej, at du glemmer at stoppe op

Uge 1: torsdag den 2. januar 2020

Emne: årsskifte

Årsskifte er det tidspunkt, hvor et kalenderår slutter og et nyt begynder. Her er det så meget almindeligt, at man til venner og bekendte sender nytårshilsner med tak for det gamle år og samtidig ønsker man alt godt i det kommende år.

Her i saunaklubben skal der da også lyder tak til medlemmerne for året, der er gået. Tak for de mange gode debatter i saunaen og også tak til alle medlemmerne for selve indsatsen i svømmebassinet og også her med gode samtaler, når der ind imellem skal holdes en lille pause. Her kommer pigerne også med gode indlæg. I sagens natur kan vi jo desværre ikke nyde godt af deres viden i forbindelse med sauna debatterne, da ligestilling endnu ikke er nået til fælles saunaophold.

Nu da julen er overstået, kan det næppe undgås, at man måske har spist lidt mere en det sædvanlige, ja, så er det godt, at vi kan få udøvet fysiske aktiviteter hver torsdag. Det er absolut ikke kun et spørgsmål, hvor mange banelængder man når igennem, nej, det allervigtigste er, at man er med, at man deltager. Alene deltagelsen er jo ikke kun for at få lidt fysisk aktivitet, nej, det at være med i fællesskabet giver et godt socialt samvær, som man absolut ikke skal underkende.

Efter nytår er det helt utroligt, hvor mange tiltag der foretages for at få nogle til at deltage i forskellige aktiviteter, idet man ”trykker” lidt på folks samvittighed med hensyn til sundhed og livskvalitet. Det er da sikket også godt, men mange gange har det vist sig, at efter ganske kort tid, ja, så falder man tilbage til det ”gamle”. Her i saunaklubben fortsætter man sæsonen ud, så vidt muligt, hver torsdag.

Ikke alt har været, som vi godt kunne ønske det i det forgangne år. Vi har desværre måttet tage afsked med vores vicepræsident, Erik Hjortshøj, der ikke længere er blandt os. Vi vil savne Erik meget. Hans rolige og altid velovervejede indlæg i forbindelse med en debat, vil være et stort savn. Vi føler med hans familie.

Godt nytår